Lysfest og poesi

Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren.

Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart, men det er ikke endnu og alligevel mærker du, at noget er sket, da du søvndrukken forlader dit vinterleje for en stund og trækker gardinet til side. En sprække, et lys og en himmel dækket af skyer. Dansende træer, hviskende vind og toner af lydløs vished om, at der virkelig er noget at fejre.

Vi tænder lys

Vi tænder lys. Fyrfadslys i de små keramikskåle fra Gotland, den blå og den grønne. Og skrivelyset, naturligvis, se skæret danser i stenenes overflade. Og kaffen i kruset, en duft af noget, som gør dig godt, en hvisken fra sjælen om, at man på Brigids dag selvfølgelig hengiver sig til ord og skriverier. Poesi. For du har jo skrivelængsel, ikke sandt? Åh jo, jeg havde andre planer, tankerne havde travlt med at planlægge og komplicere, men som jeg følger de små øjeblikke ind i dagen, sker det hele af sig selv. Det, der er til mig, finder vej.

Hun tænder lysene, laver kaffe og åbner det dokument, som skal være landingsplads for ordene. Uden tøven, hun har lært ikke at lytte til tankerne og i øvrigt er de blevet forbavsende stille nu. Hun følger den rytme, som hun nu er i stand til at høre, en sang så subtil, at man virkelig må have en intention om at være modtagelig og stille nok.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

En intention om at lytte

Hvad er der mon til mig af fortællinger på denne særlige dag? spørger jeg og skriver ordene, så hun kan se dem. Jeg nipper til kaffen og stirrer lidt ind i flammen fra skrivelyset. Svaret kommer, når jeg skriver, det ved jeg, så jeg lader mine fingre danse hen over tastaturet. Trækker vejret dybt, jeg er ankommet, men ser hun mig mon? Ved hun, at jeg er her? Og hvem er hun overhovedet? Jeg bliver mere stille, mine fingre holder pause og ordene venter. Lytte, bare sidde her og se lyset flakke, dagen er i gang og jeg er mødt op for at gøre netop det. Lytte, så jeg kan skrive. Lytte, så jeg kan høre, hvad min stille stemme siger og hvad der gemmer sig bag længslen.

Noget står i vejen

Når kvinderne i skrivecirklerne møder op og begynder at skrive, sker det ofte, at de støder på et velkendt dilemma:

Vi vil så gerne skrive noget bestemt på en bestemt måde, men når vi så sidder dér foran papiret eller skærmen, står noget ligesom i vejen. Tankerne siger måske, at det er fordi du ikke kan skrive, at du er ikke fortæller og ikke duer til at skrive historier. Skriv hellere noget fra det rigtige liv ELLER gør noget helt andet. Gå væk, ud, forsvind. Giv op.

Og sådan kan de blive ved, tankerne, for uanset hvordan monologen lyder, så er det en kamp som foregår i sindet og som er fedtet ind i forestillinger om, hvad vi kan og ikke kan. Gamle historier om begrænsninger. Og det indre censor elsker den slags!

Vi skriver i livet

Så gentager jeg mig selv og siger: Vi skriver i livet! Det handler ikke om at lægge det væk, som er. For livet kommer altid i vejen, uanset hvad det handler om. Og det, der står i vejen er vejen. Derfor skriver vi i livet og tager udgangspunkt i det, der er. Og vi kommer i vejen. Vi spænder ben for os selv og laver alle mulige krumspring. Det er helt normalt, men det er frygtindgydende, når vi virkelig får øje på det.

Sæt ord på

Og hvad gør man så? Man møder op igen med intention i hjertet og skriver det, der er. Giver ord til sorgen, frustrationen og skriver sig igennem den tåge af modstand, som har lagt sig over det indre landskab. Lytter til det, som gerne vil skrives, også det, der rummer sorg og frustration. Vi er med det hele og vi skriver det hele. Vi sætter ord på og sætter fri.

Vi skaber rum for hverdagspoesi

“Keep some room in your heart for the unimaginable”, siger Mary Oliver og jeg stemmer i. Skab lidt plads til dig selv, din skrivelængsel og lad der være et rum i dit liv, hvor du møder op og lytter til det, dit hjerte synger om. Skriv om det. Det, der rører sig. Giv det ord og vær gennem dit fremmøde, din lytning og det, du skriver, med til at skabe rum for at healing, lys og nye historier kan finde vej. Skriv det, du er ude af stand til at sige. Fortæl det til dig selv og papiret. Fortæl det til dit hjerte.

Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede, var vigtige.
– M.C. Richards –

Og hvad er der så med den poesi

Engang for længe siden, i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Og nu påstår jeg ikke, at poesi er en form for klarsyn eller spådom, men én ting vil jeg sige dig: Det gør så godt at give sjælen lov til at digte. Og digte betyder ikke nødvendigvis at finde på, selvom vi så gerne vil have, at det skal forholde sig sådan. At vi er de aktive, udfarende og dem, som med spidsede blyanter og albuer henter ind. Når jeg skriver og poesien flyder, så er det ikke en anstrengelse at få det til at ske. Tværtimod. Så snart jeg ifører mig den attitude, forsvinder følelsen af poesi som dug for solen.

Gør dig modtagelig for poesien

Poesi er noget, man lader komme og gør sig modtagelig for. En slags hukommelse fra sjæl og hjerte, jo her er jeg faktisk enig med de gamle keltere. Når vi skriver og lader komme, møder op og kontinuerligt har en intention om at blive mere opmærksomme og lydhøre, når vi ønsker at give den indre stemme tid og råderum, så begynder der at ske noget.

Den stille stemme bliver mere tydelig og med lidt øvelse, disciplin og tålmodighed bliver vi mere lydhøre og sensitive overfor det, der ikke råber så højt. Gennem ordene og det, vi sætter i gang med vores fremmøde. Og så begynder vi at huske.

february-light_imbolc

Vi fejrer lyset og vækker vores indre forår

Nu er det tidspunkt på året, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker vores indre forår. Vi betragter de små spirer, vi mærker dem og vander dem, men vi beder dem ikke om at vokse hurtigt og blive klar i en fart. Vi tænder lys for potentialet, gnisten og håbet, det, der gør os godt. De subtile forandringer, det, der er undervejs, men som endnu ikke er formgivet. Men vi kaster ikke vinterens kåbe af os, det er for tidligt, vi kommer bare til at fryse, for vinteren er på ingen måde forbi, men vi er her for at danse lidt i lyset og varme os ved ilden.

Kom ud og dans lidt i lyset

Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os. En invitation fra sjælen.

Vågn op, kom se, noget er sket, mens du sov. Kom ud og dans lidt i lyset.

There is a creative spirit in you desiring to be free
and you may well get out of its way
for it will give you no peace until you do
– Mary Caroline Richards –


forarscirklen

Den kommende skrivecirkel, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 1. marts begiver os ud på en skrivende rejse.

Her får du mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og udnytte forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Når sjælen længes

For måske er det skrivelængslen, du mærker, når du stirrer ind i stearinlysets flamme og dagdrømmer lidt? Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

For kvinder med skrivelyst og længsel

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Du kan også være med uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at møde op og lytte til sin skrivelængsel. Du får masser af inspiration og ideer til, hvordan du kan komme i gang med at skrive og samtidig hengive dig til den naturlige cyklus med øget ro og glæde til følge.

Og eftersom Forårscirklen er et online forløb er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Er du kvinde og har du skrivelængsel, så er Forårscirklen ganske sikkert noget for dig.

Læs mere om FORÅRSCIRKLEN i linket her og kom, hvis du kan mærke at det kalder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Hvis du vil læse lidt mere om, hvad andre siger om at være med i en skrivecirkel eller andre skriveforløb her hos mig, så klikker du her.

Glædelig lysfest.

Kærlig hilsen
Lene

Jeg hengiver mig med glæde

Kilden

Frihed er ikke det eneste, vi oplever, når vi skriver og skaber fra sjælen. Vi forankrer os samtidig i nuet, det skabende øjeblik og bliver ét med Alt, der er.

Vi bliver det, vi skriver – vores egen visdom

I det møde er vi ét med selve skabelsen og vil oftere og oftere opleve, at vi bliver det, vi skriver. Vi kommer helt ind i de landskaber, vi skriver os igennem, vi genopstår som træer, fugle eller fisk gennem ordene og uden egentlig at ville det, ender vi ofte med at skrive vores egen visdom. Det pibler frem mellem linjerne som små kilder, der før var spærrede eller udtørrede. Det er som om noget har gemt sig bag tunge tanker og puttet sig væk af skræk for at blive dømt.

Roser har torne

Selv en rose kan have givet dybe rifter i hjertet, for roser har torne. Vi bliver alt for hurtige afhængige af de roser og vi udsætter vores kreative skriveudfoldelser for mægtige rutsjebaneture, når det handler om konstant at skrive for at høste ros og anerkendelse og ikke fordi vi elsker at skrive, har lyst og ikke kan lade være.

Kreativitetens magi

Det gør så godt, når vi i øjeblikkets dans formår at glemme os selv og smelter sammen med noget større. Kald det Kilden, kærlighed eller hvad du vil; det er en del af kreativitetens magi og det er balsam for hjerte og sjæl.

Forget yourself. Disappear into everything you look at – a street, a glass of water, a cornfield. Everything you feel, become totally that feeling, burn all of yourself with it. Don’t worry, your ego will quickly become nervous and stop such ecstasy. But if you can catch that feeling or smell or sight the moment you are one with it, you probably have a great poem.

– Natalie Goldberg (Writing Down the Bones)

Vi forankrer os i nuet og er nærværende

Vi forankrer os i nuet. Vi er nærværende med os selv og gennem de ord, der nu strømmer ud på papiret, er vi ikke længere adskilt. Og eftersom vi nu ikke skriver med et bestemt mål for øje, men har hengivet os til processen, vores eget dybere formål, og er nysgerrige efter, hvad der mon sker, når vi giver lov og sætter fri, er vi som opdagelsesrejsende i vores eget skrivende landskab.

Det er ikke alt, vi skriver, der skal ses eller læses af andre end os selv, men efterhånden vil vi sandsynligvis opleve, at den visdom, der strømmer fra vores sjæl også vækker genklang og skaber længsel hos andre. Og kan vi dele uden at forvente ros, konstruktiv kritik eller anerkendelse og bare sætte fri ved at sige “fint hvis det også kan inspirere andre”, så vokser følelsen af både glæde og frihed. Læs mere i “Når vi skriver fra sjælen”.

Kilden

MANTRA
Jeg hengiver mig med glæde til skriveprocessen og følger min nysgerrighed
som en opdagelsesrejsende i mit eget indre landskab.
Jeg sætter mig ved Kilden, lytter og lader komme.
Jeg skriver min sjæls visdom til glæde og vejledning for mig selv.

Kærlig hilsen
Lene


Lyst til yderligere inspiration? Så læs med her …

Når vi skriver fra sjælen

Som katten vender jeg hjem
en fortælling om livsfloden, der i følge ørnen løber som en åre dybt i dig og fører dig af sjælens vej

Cirkeldans
en fortælling at danse med det, der er, og kontinuerligt at vende tilbage sin livsflod


bur

Skrivelængsel og lyst til nærvær og inspiration? Slut dig til skrivecirklen, kom, lad os skrive sammen!

Har du lyst til at træffe et kærligt valg for dig selv og din skrivelængsel, så kom og lad os skrive sammen. Kom, slut dig til skrivecirklen, du er ventet. Jeg afholder endnu 3 intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel her i efteråret:

Lørdag d. 31. oktober kl. 10
Torsdag d. 12. november kl. 10
Lørdag den 28. november kl. 10

Sted: Skrivehuset v. Ringsted.

Der er flere ledige pladser på samtlige workshops og du skal være hjertelig velkommen. Det bliver en magisk, givende og kærlig skrivedag med fordybelse og nærvær. Vi slutter cirkel, skriver, læser højt og folder vores indre fortæller ud på en anderledes godgørende måde. En skrivedag for sjælen, der sætter gang i din skriveproces eller genstarter den fra et nyt sted. Dit helt eget sted.

Læs mere her og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com. Du er ventet ❤

bur