En introverts bekendelser

Der gik mange år, inden jeg turde komme ud af skabet som introvert. Sige det højt. Jeg er introvert. Ja, i det hele taget erkende det, men måske allermest fordi, at jeg ikke helt vidste, hvad det vil sige at være introvert. Jeg troede, at man så var menneskesky og genert, hvad jeg på ingen... Continue Reading →

På vej mod vinter

Dagen startede i mørke, som den gør om vinteren og det er kun lyst på en subtil og dæmpet måde. ”Husk altid at du er fortællerske” siger hun ”og at du er født til den rolle. Det bor i dit blod. Din vej er oplyst af lanternen, følg blot lyset og de brødkrummespor, der lægges... Continue Reading →

Slutningen

Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →

Blidedage

"Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme... Continue Reading →

Forsoning

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →

Gåsen og den gode historiemedicin

Måske tror du ikke, at du har brug for en fortælling i dag, men det er præcist, hvad du har brug for. Har du aldrig hørt om historiemedicin? Den slags, som kan løfte dig ud af dit følelsesmæssige kviksand og sætte tanker fri som sommerfugle. Du har trådt vande på dette sted i dagevis og... Continue Reading →

Når du kaldes hjem

Der er særlige tidspunkter i livet og på året, hvor vi i høj grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og stille sang. Vinteren er et af de tidspunkter. Når du kaldes hjem Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑