Between Stories, Det Magiske Landkort

Between Stories – Det magiske Landkort

Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 20. juni 2020

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Old map lighthouse

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?

Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.

Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 20. juni og du er inviteret.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.

Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?

Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 20. juni ved Sommersolhverv.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer at os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen

Skriv gerne i hånden og i den skrivebog, som du har dedikeret til forløbet. Som altid vil du, når du deltager i et forløb hos mig, opleve at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle. Og du vil sikkert opdage, at ydre landskaber dukker op, som ligner de indre. Spejlingen kan være ganske magisk.

Det magiske landkort

På sommerens Between Stories online skrivekursus får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. 

Jeg kalder det ugens rejsekort.

Between Stories _ Det magiske landkort

Skriv dig ind i sjælens landskaber

I Between Stories, det magiske landkort, får du rig lejlighed til at tage bestik af din position på landkortet. Du skriver dig ind, du lærer stederne at kende og ord for ord kan du begynde at ændre landkortet, så det passer til dig og føles godt i sjæl og hjerte.

Du vil opleve, at dit nye indre landkort ændrer dig.

Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.

En kilde af indre visdom

Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!

Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.

Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

Between Stories” det magiske landkort vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.

Between Stories, det indre landkort starter 20. juni
Varighed 8 uger

Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms

TILMELD MIG BETWEEN STORIES, det magiske landkort

Between Stories_Det magiske landkort_uge1

Som deltager i Between Stories, Det Magiske Landkort, får du:

    • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching. 1 brev hver uge.
    • Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
    • Min eBog om Spirituel Skrivning med ideer og øvelser til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
    • Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
    • Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)

Naturen og den naturlige cyklus

Hver uge har et tema/et sted, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.

Spirituel skrivning

Du får som ekstra gave en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning, der kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.

Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.

Og undervejs sætter du knappenåle i dit indre magiske landkort.

Old map compass

Ugens rejsekort – The Enchanted Map

Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map. Et nyt landskab eller en ny station hver uge.

Jeg kalder det ugens rejsekort.

Oplev magien i fortællingens kraft

Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd

Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

Men … der er alligevel en skrivecirkel og et tilbud til dig.

Story Circle

Skrivefællesskabet Story Circle (online)

Undervejs har du mulighed for at stille mig spørgsmål om den kreative proces og dit skrivearbejde. Det kan du enten gøre på e-mail til skrivehuset@gmail.com eller i Story Circle.

For som deltager på Between Stories, Det magiske landkort, tilbydes du medlemsskab af mit skrivefællesskab STORY CIRCLE, som du kan læse mere om ved at klikke på linket her.

Her har vi mulighed for at dele af proces og fortællinger. Ofte er deling heling og vi kan finde stor glæde i at følge lidt af vejen. Sammen men hver for sig, for forløbet foregår udelukkende online.

Det er frivilligt, om du vil være med i Story Circle – det er bestemt ikke et must! Nogle gange har vi brug for at fordybe os helt alene. Det kan der være stor styrke i.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories –
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 20. juni 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

TILMELDING til Between Stories, det magiske landkort

Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Landing Ørn

Til inspiration, læs også gerne:

Kunsten at lande

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: