Dørvogteren

OldDoor

Morgenerne er kølige nu. Duggen ligger tungt over landskabet, som ofte er svøbt i dis. Daggry. Jeg hilser det kommende efterår velkomment, når jeg vender mig mod øst og takker for solen, som nu kommer til syne bag disen.

Så hører jeg ham kalde. Det sædvanlige kvækkekald som en morgenhilsen fra mosen. Han sidder på kanten af vandhullet og ser i min retning som om han bare venter på mig. Jeg nærmer mig med langsomme skridt, det er som om jeg ikke kan skynde mig denne morgen. Hvert eneste øjeblik tæller. Men da jeg endelig står foran ham og forsigtigt bukker mig ned, hører jeg ham sige:

”Lad naturen hjælpe dig. Vælg bevidst at gå mere udenfor og lad dig inspirere. Tag din notesbog med dig, sæt dig i naturen, i skoven eller ved havet, og lyt. Åbn dig for det, som gerne vil nå dig. Det gør du ikke ved at presse og blive frustreret, når du ikke kan haste det frem. Det gør du ved at slippe. Slippe og åbne dig for de gaver, som er til dig. Det, der også kalder på dig via din skrivelængsel.

Fortællerske i hjertet.

Lad efteråret hjælpe dig på din færd. Bevæg dig indad og hav en intention om, at du nu vil give slip på den vogter af dit indre skattekammer, som med næb og kløer har spærret vejen for dig i alle de mange år. Den del af dig, som var bange, frygtsom og som ville gøre alt for at forplumre dine egne håb og drømme. Nu ved du bedre. Det, du søger, findes dybt i dig selv, men for at kunne åbne døren og komme ind, er du nødt til at give slip på dørvogteren.

Hvordan det skal gøres, vil du snart erfare. Men lad det være din intention og skriv dig ind. Vov at stå stå ansigt til ansigt med dit potentiale, alt det, som du har gemt bort i dit indre skattekammer. Du skal nu give dig selv adgang. Det er tid til at låse op og sætte dine drømme fri, de søde hemmeligheder, som har været gemt væk alle de år. Det er tid.

Fortællerske i hjertet.

Lad dette være en ny begyndelse. Et efterår, hvor du i takt med naturen giver slip på alt det, som ikke længere tjener dig og som står i vejen for din glæde og indre ro. Lad dørvogteren vide, at du ikke længere har brug for hende, ikke på samme måde som før. Men du kan gøre brug af hende på anden vis og lade hende blive en kærlig støtte på din vej. Hendes opgave er fremover at åbne døren for dig og sørge for, at du altid husker dit indre skattekammer og har tillid til, at det findes og at du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Det er høst nu. Og det er på tide, at du møder dig selv i stedet for at løbe den anden vej. Lyt til din skrivelængsel, alt det, der kalder fra din sjæl. Find ud af, hvad der gør din sjæl godt. Brug naturen i langt højere grad, sørg for at komme ud. Bevæg dig, stil spørgsmål og søg dine svar i naturen og via de fortællinger, som kommer til dig på skriverejsen. For du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Der en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig selv, føler du dig tæt på Gudinden, tæt på jorden og tæt på vandet. Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende. Giv din dørvogter fri.”


Senere sidder jeg i formiddagssolen med min kaffe og tænker over det, som frøen sagde. Duggen er for længst fordampet, det er en lun sensommerdag. Sidst i august og snart efterår. Jeg lukker øjnene og mærker varmen mod min hud.

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende. Giv din dørvogter fri. Jeg hører hans ord som en sang i mit indre og jeg mærker vandets rislen i min krop. Der er en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig, åbner det sig for dig. Jeg må med andre ord være åben for at kunne se og modtage de gaver, der danser bag det tilsyneladende. Være åben overfor skønhed og magien.

Jeg kan også skrive mig ind

Men jeg kan også skrive mig ind. Jeg kan skrive mig frem til døren og gennem fortællingens kraft invitere min indre dørvogter til at træde frem i lyset og give sig til kende. Blidt kan jeg bede hende om at træde til side og lade mig komme til. Fortælle hende, at tiden er inde og at jeg har en intention om at bruge efteråret til at lære det sted at kende, som jeg har undgået hele mit liv.

At give slip er også en proces

Og måske skal jeg helt bevidst invitere min indre dørvogter til te og nybagte boller, mens vi har en samtale om alt det, hjertet gemmer? Måske skal hun vitterligt overtales til at forlade sin post, som hun har vogtet med næb og kløer i alle de mange år? Og måske kommer det til at tage tid, for når vi vælger at give slip er det også en proces. Det sker sjældent fra den ene dag til den anden og det er her, vi kan lade naturen hjælpe og inspirere os. Naturen og ordene. På skriverejsen.

Naturen og ordene

“Lad naturen hjælpe dig. Vælg bevidst at gå mere udenfor og lad dig inspirere. Tag din notesbog med dig, sæt dig i naturen, i skoven eller ved havet, og lyt. Åbn dig for det, som gerne vil nå dig. Det gør du ikke ved at presse og blive frustreret, når du ikke kan haste det frem. Det gør du ved at slippe. Slippe og åbne dig for de gaver, som er til dig. Det, der også kalder på dig via din skrivelængsel.

Lad efteråret hjælpe dig på din færd. Bevæg dig indad og hav en intention om, at du nu vil give slip på den vogter af dit indre skattekammer, som med næb og kløer har spærret vejen for dig i alle de mange år. Den del af dig, som var bange, frygtsom og som ville gøre alt for at forplumre dine egne håb og drømme. Nu ved du bedre.

Det, du søger, findes dybt i dig selv, men for at kunne åbne døren og komme ind, er du nødt til at give slip på din indre dørvogter.”

Gudindecirklen_efterår

Fortællerske i hjertet, du kan nå det endnu. Der er endnu et par ledige pladser i GUDINDECIRKLEN, online skrivegruppeforløbet som starter den 8. september.

I Gudindecirklen skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft på rejsen ind i efteråret.

Gudindecirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen og her får du rig mulighed for blidt at skubbe din dørvogter lidt til side og åbne op for dit indre skattekammer af ord og kvindelig visdom. Godt hjulpet af naturen og den naturlige cyklus naturligvis. Efteråret har gaver med til dig.

Hvad nu hvis du …

Hvad nu, hvis du også kunne bruge dine ord og skriverier som del af din spirituelle praksis og skrive dig til klarhed? Hvad nu, hvis du også kunne lære at lytte til din sjæls stemme gennem de ord og fortællinger, der dukker op, når du skriver dig på vej?

Jeg kan forsikre dig om, at du sagtens kan. Hvis du altså møder op og skriver.

Gudindecirklen skaber du selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv. Du skal ikke rydde kalenderen for at være med, der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, hvor du skal kunne deltage, men jeg vil naturligvis opfordre dig kærligt til at skabe en vis form for disciplin og finde en rytme og rutine, som passer til dig og som gør dig godt.

Du vil opdage, at disciplin baner vej for magi.

Alt har en fortælling

Og du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Din sjæl. Din indre vise kvinde, om du vil. Hun skriver sig gennem dig.

Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft med øget kreativitet og skriveglæde til følge. Du får masser af inspiration og næring til din skriveproces. Jeg er med som skrivecoach og rejseleder i det magiske univers af fortællinger og du vil opleve, at du også bliver løftet og støttet i den cirkel af kvinder, som er med på rejsen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Og alle kan være med. Gudindecirklen er for kvinder i alle aldre og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger.  Din skrivelængslen er nok.

På skriverejse ind i efteråret

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud. Her får du mulighed for at forankre dig i efteråret, du bliver via ord og skriverier opmærksom på flere af de skønne detaljer, som rummer kimen til din livsglæde og du får direkte erfaring med den kreative proces i alle dens facetter.

Kom, skriv og fold din indre fortællerske ud

Er du nysgerrig? Har du fået lyst til at være med? Så kom og fold din indre fortællerske ud i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Og husk at skrivelængsel ingen alder har. Det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

En af kvinderne i Vintercirklen udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Gudindecirklen_efterår

Vil du med på skriverejse? Gudindecirklen starter den 8. september

Gudindecirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Gudindecirklen er for kvinder i alle aldre.

Gudindecirklen er et forløb dedikeret til de kvindelige fortællinger. I forløbet får du mulighed for at møde dig selv som fortællerske og jeg lover dig, du vil blive glædelig overrasket. Du får inspiration til, hvordan du kan gribe dit skrivende forehavende an og via din intention skaber du rum og baner vej for, at fortællingens kraft kan berige og beruse dig.

Invitation til Gudindecirklen og flere detaljer finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Du er hjertelig velkommen så længe pladser haves.

Giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte. Giv slip på din dørvogter og sæt din indre fortællerske fri.

Til inspiration, læs også gerne:

Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas

Kærlig hilsen
Lene

Thumb nail photo © Ulianna19970, Dreamstime

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: