Intention

Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets fod på samme udspring, hvor den gamle kvinde med bogen sad i går. Hvor mon hun blev af? Og bogen? Kvindernes bog, som havde været hos kvinderne i hendes familie i generationer og som åbenbart havde skrevet sig selv i pagt med årshjulet. Hvad var det, hun sagde?

”Bogen ved altid, hvem der kommer og hvilken fortælling, der er perfekt for den enkelte kvinde. Den slår selv op på den side, hvor historien starter.”

Men kan man mon få endnu en fortælling? Er der flere fortællinger til den samme kvinde? Jeg er både ivrig og nysgerrig efter en slags fortsættelse, men samtidig lidt flov over min utålmodighed. Efter min audiens hos den gamle kvinde og bøgen i går, gik jeg hjem og skrev om oplevelsen i min skrivebog. Jeg satte ord på den indre forberedelse, jeg ønsker at gøre inden vinteren kommer. Vinter er en vigtig årstid for en kvinde. Det kan jeg skrive under på.

Nu sidder jeg i mørket på kanten til daggry og lytter til vindens sang. Det rasler i blade og grene og en ugle tuder. Tæt på. Ganske tæt på. Tusmørke er ugletid, fik jeg engang fortalt. Og ugler er kloge væsener, som har lært sig selv at lytte.

”Er du dér, ugle?” hører jeg mig selv spørge. I samme sekund rammes jeg af kuldegysning.

Så dukker hun op mellem træerne bag bøgen. I hånden har hun en lanterne af den gammeldags slags. Et levende lys, en sjæl, en flamme. Det er hende igen, den gamle kvinde med bogen.

”Ja” svarer hun så og smiler underfundigt, ”jeg er her.”

”Det var nu uglen, jeg mente”. Jeg smiler tilbage og rejser mig fra træets fod. Der er koldt og fugtigt nede ved jorden og jeg fryser. Hvad laver jeg overhovedet dér allerede inden dagen har fået sit lys? Måske er det virkelig en drøm?

”Netop. Og jeg er uglen. Også kaldet Cailleach eller Cailleach-Oidhche. Jeg både ugle, kælling og keltisk gudinde for vind, vejr og vinter. Jeg er hende, som ved og med mig har jeg kvindernes bog. I den findes et væld af myter og fortællinger, som er spændende at læse og hengive sig til. Fortællinger skabt af årstid og elementer. Fortællinger gjort af kvinder.

Og jeg ved, at du er kommet for at få endnu en fortælling. Det er godt, jeg er glad for din ivrighed, men nu forholder det sig bare sådan, at det ikke er tid endnu. I går fik du fortællingen om Forberedelse og den er den, du skal hengive dig til nu. Nu er det din tur, du skal skrive helt dine egne efterårs og vinterfortællinger.

”Jamen hvorfor det? Jeg kan jo ikke skrive og sige det, som står i bogen?”

Hun ler højt.

”Det er essentielt, at du selv holder pennen og mærker dens kraft. Det er givende, healende og det er også godt for din iboende kreativitet og skaberkraft. Ingen kan skrive en fortælling på din måde, ingen har din stemme og dine ord.

Hver eneste kvinde har sin måde at fortælle på og det er, når hun lader sin egen stemme lyde og fortællingens kraft risle gennem sig, at hun virkelig får udbytte af historiemedicin. Historiemedicin er givende på alle tider af året, men især om vinteren kan en kvinde få vitaminer og skabe grobund for ny glæde og kraft ved at skrive sig ind. Vinterens rum er en invitation til fordybelse og til den lytning, der skal til for at skrive sjælens fortællinger.

Jeg foreslår, at du nu går hjem, åbner din skrivebog og formulerer en intention med dine vinterord. Vil du sanke, vil du restituere, vil du hente vinterens visdom frem, vil du skabe rum til fordybelse og finde balance i den udadvendte tid omkring jul, som ellers kalder på den mørke del af dig, den introverte del, så er det det, du skriver i din bog. Start din sætning med ”min intention er” … og så formulerer du dine sætninger, så det føles godt i maven. Mærk ordenes kraft og lad dem støtte dig i dit forehavende.

Her starter din skriverejse gennem den sidste del af efteråret og ind i vinteren. Og på et tidspunkt mødes vi igen, så er du blevet klar til at modtage endnu en fortælling fra Kvindernes Bog. På det tidspunkt er det vinter.

Og trænger du til en frænde og en allieret gennem vinteren, så kald på mig. Uglen. Husk altid at bede om hjælp og hav tillid til, at den vil komme.

Hun vender brat om på hælen og tager lyset i lanternen med sig. Væk er hun og skoven henligger i mørke. Men kun for en stund, så ser jeg sprækkerne mellem træerne og konturerne af den gamle bøg. På min støvle ligger et nedfaldent blad. Dagens fortælling.

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: