En ny begyndelse i Fortællersken III

Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale.

Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem til randen af det nye.

Ved Forårsjævndøgn møder vi den første frænde. Det er Haren. Haren repræsenterer kornånden, de to jævndøgn og den nye begyndelse. Han er fortæller på den 1. del af skriverejsen og inviterer dig til intuitiv skrivning, som du selvfølgelig får en introduktion til.

Vi står på en tærskel og spejder ud i horisonten og ind i foråret. For ifølge den gamle kalender markerer Forårsjævndøgn også den første egentlige forårsdag.

Her starten skriverejsen i Fortællersken III, Pennens Kraft. En skriverejse, hvor vi har en fælles intention: Vi ønsker at lade vores skrivning være spirituelt forankret.

I pagt med årshjulet

Det er kraftfuldt at skrive i pagt med årshjulet. Det gør os nærværende og i mange tilfælde skaber det jordforbindelse. Vi forankrer os i den energi, der er til rådighed og skriver os ind.

Måske har du allerede en spirituel praksis, som kan være svær at opretholde i det daglige? Her kan skrivningen hjælpe dig. Ikke for at erstatte den praksis, du allerede har, men for at styrke den.

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig. Det kan du gøre på mange måder og det går vi på opdagelse i skriveforløbet Fortællersken III, Pennens Kraft.

Intuitiv skrivning

Du får en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring. Og du møder en række frænder fra den keltiske tradition, som inviterer dig ind i det magiske univers med nøgleord, symbolik og inspiration.

Pennens Kraft

Kraften i din pen er stor. Du kanaliserer din energi ind i pennens sfære ved at formulere en intention med din skrivning. Det kan lyde som en formalitet, men det er alt andet end det. Din intention er bærer af energi, den sætter dit indre kompas på sjælekurs, men den kobler dig også til noget, der er større end dig selv.

Fordelene ved at skrive med spirituel forankring er mange. Det er en enkel og kraftfuld måde at få kontakt til dit eget indre energifelt og den del af dig, som længes. Når du skriver intuitivt, lytter du og efterhånden kommer de ord til syne, som du hører. Inviterer du fortællingens kraft ind i dit skriverum, vil du opleve, at frænder (som jeg) og fortællinger dukker op for at berige og berøre dig. De løfter dig, støtter dig på svære etaper og hjælper dig med at finde vej, når det er tåget.

Når du vælger at lade din skrivning være spirituelt forankret, er du i pagt med Kilden selv. Du vælger, at du gennem ord og fortællinger beder om guidning, klarhed og at få adgang til dit indre univers af magi. Desuden bruger du din iboende kreativitet og skaberkraft, det er sundt og livgivende, ja endda healende over tid. Hvorfor tror du, at man kalder det historiemedicin?

Det fine er, at du skriver din egen medicin. Du lader dit spirituelle liv blive et inderligt foretagende og ikke bare noget udenfor dig selv. Det kan være svært at skabe forbindelse i en travl hverdag, men din skrivning kan hjælpe dig med det.

Start med din intention og skriv dig ind.

Fortællersken III – Pennens Kraft, Forår

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken III, Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken III får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 20. marts 2022 – ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2800,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: