Ræven og nøglen

Så ved de det alle sammen. De kender min intention. Den er opstået som en naturlig udvidelse af mit solhvervsord, de små frø, jeg forsigtigt lagde i den mørke vintermuld, da dagene var korte. Nu blomstrer træer og buske, valmuer danser i mit hegn. Mit solhvervsord har fået dybe rødder og stængler ditto i den anden ende.

Vi har det med at tvivle, men nu ser jeg det ske. Fra et sted dybt i mig er frø og spirer blevet til en fuldblods intention i blomstring. Det er noget, jeg må øve mig på hver dag, det kommer ikke af sig selv. Tværtimod. Hver dag udfordres roen og jeg må anstrenge mig for at holde takten. Den dybe, langsomme, flydende ro.

”Halløj” siger Ræven, som hedder Sionnach, pludselig stikker hun hovedet frem fra en busk og spærrer snart den lille sti, der fører mig fra engen og tilbage til skoven.

”Det bliver nemmere senere” tilføjer hun og ser granskede på mig, ”så tænker du slet ikke over det. Det bliver en naturlig tilstand for dig at færdes i. Afslappet, årvågen og rolig. Som jeg.”

”Ha!” udbryder jeg og alt i mig opponerer, ”du har ingen anelse om, hvor svært det er. Jeg er et sensitivt væsen og mærker alt, opfanger, sitrer, energi, uro. De fleste mennesker kommer med en aura af uro gemt bag et eller andet skjold. Jeg mærker det og jeg kan endda se det, der står i vejen for den ærlige sårbarhed. Alt det, vi skjuler.”

”Og det bliver markant, som jeg bliver ældre.” Mit suk er ikke til at overse, så jeg lader det skrive. ”Jeg troede, at jeg ville blive stærkere med alderen.”

Sionnach træder et skridt nærmere. Hendes stemme er dybere nu, mere alvorlig. Hun indfanger mig med sit blik og jeg lytter så intenst, at jeg er ved at falde omkuld.

”Du er et sensitivt væsen som jeg. Men det betyder på ingen måde, at du er svag. Tværtimod. Du lærer nu at være med din sensitivitet på en ny måde. Du anerkender den og ved, at den er både en svaghed og en styrke. Den anerkendelse er din nøgle.”

”Nu kan du arbejde med det, du har og med hvem, du er. Din indre natur. Arbejd med det, du har fået at arbejde med og det, som fungerer bedst for dig. I stedet for at arbejde mod dig selv, vil du være i stand til at gøre noget andet. Du tager det, der var en svaghed og sender det i en anden retning. Svaghed er bare et ord, men ord er fulde af energi. Energi, som kan stagnere, energi som kan opløses eller bruges til noget andet. Valget er dit.”

”Valget?” sukker jeg. ”Det føles ikke som et valg.”

”Nej.” Sionnach er stadig rolig, hun mister ikke tålmodigheden i mødet med min modstand. ”Du har ikke et valg, egentlig ikke. Men du har en intention og den opløser alle ideer om for og imod. Du ønsker indre ro, du ønsker at ære den, du er og det, der er blevet dig skænket. Når du anerkender dine svage punkter, gør du dem til styrkesteder. Du forsøger ikke at skjule, dulme eller løbe væk fra din indre natur. Du ved, at stor styrke ofte har grobund i ægte sårbarhed. I ærlighed og i ærbar vildskab.”

”Ærbar vildskab?” Jeg smiler. ”Jeg ved ikke helt, om jeg forstår, Sionnach. Vil du følges med mig ind i skoven og være min underviser en stund endnu? Længe har jeg været i tranelære, men nu er tiden inde til at… ”

”Komme i rævelære” siger hun og ler med. ”Selvfølgelig vil jeg følges med dig et stykke vej. Du skal have tid til at absorbere det, du nu lærer og lade de nye dansetrin blive til en godgørende vane. Det tager lidt tid, især for din hjerne. Se bare, du får også brug for det, som tranen lærte dig. Tålmodighed i processen.

Sådan går det til, at jeg føles med ræven ind i skoven. Mit hoved er fuld af tanker, der febrilsk prøver at forstå. Ord som svaghed, styrke, sensitivitet og sårbarhed sværmer som fluer. Men noget har bidt sig fast og jeg lader mit fokus hvile der. Min anerkendelse er en nøgle.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
9. juni 2022

Photo of fox by Jmrocek, Dreamstime (c)

At give hjertet ordet

Fortællingen om “Ræven og nøglen” skrev jeg intuitivt her til morgen. Jeg anede ikke, hvad der ville dukke op, når jeg tog pennen i hånden og skrev. Jeg lyttede og skrev det, jeg hørte. Og som det ofte sker, når vi inviterer fortællingens kraft med på den indre rejse, får vi den historiemedicin, vi har brug for. Vi får mulighed for at skrive og arbejde med det, vi tumler med i livet, på en ny måde og ofte en måde, som åbner op for den stagnering, der kan have præget vores proces. Vi går i stå, vi blokerer, fordi tankerne kører i ring. Vi er nødt til at forlade hovedet og komme ind i sjæl og hjerte.

Det kan vi gøre ved at skrive intuitivt og det kan være vores intention. At give hjertet ordet.

Skriv med intention

Når vi skriver intuitivt, starter vi med at skrive efter at vi har formuleret vores intention. Intentionen hjælper med at sætte den indre kurs og den aktiverer et usynligt felt i os, der som en magnet vil tiltrække det, vi vil skrive. Måske lyder det utroligt, men det er sådan det er. Ikke at vide kan være en pokkers god ting, fordi det skaber en åbning. Når vi ikke ved, har vi ikke fyldt hovedet og tankerne med en masse gods, der kan stive og blokere i processen. Vi går ud i vildnisset med vores pen, vi lægger spor.

Du behøver ikke at vide. Bare skriv.

Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid.

Lad historier og fortællinger folde sig ud i processen, lad inspirationen møde dig undervejs. Når du skriver intuitivt, ved du præcist i det rette øjeblik, hvilken drejning fortællingen vil tage. Lige dér.

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelig. Den diskuterer ikke, men røber ganske enkelt i hvert øjeblik, hvad der sandt. Lige nu. Derfor er stilhed og bevidsthed om at være til stede i nuet også en gudegave, når det handler om at blive bedre til at lytte og følge sin intuition. Også når du skriver.

At skrive intuitivt er som at lytte.

Intuitionen guider dig i nuet

Din intuition guider dig i nuet. Fra det ene øjeblik til det andet. Således kan du ikke planlægge at gøre noget bestemt på forhånd eller konsultere intuitionen i forhold til at blive sikker på din færd. Sådan fungerer det ikke. Intuitionen er flydende og direkte forankret i livets kilde. Råd og anvisninger dukker op, efterhånden som du har brug for dem, ikke før og ikke siden.

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.”
– Albert Einstein –

Ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte

Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os til heale og finde vores kraftcenter som kvinder. Det er her din skrivestemme kommer til udtryk og finder sit naturlige leje.

Intuitiv skrivning handler i høj grad om at forlade hovedet og alle formodninger om “hvordan”. Og du kan kun skrive intuitivt, hvis du vitterligt skriver, for intuitionen fungerer kun i det givne øjeblik og hverken i for- eller fremtid. Derfor kan du tænke dig til det, der vil skrives gennem dig. Du er nødt til at skrive.

Kraften i pennen

Du kan samle energi og blive en slags ordmagiker, en fortællerske, som samler sin kraft i pennen. Det kræver øvelse, træning og disciplin, javist, men din belønning er så meget desto større. Skrivning er ikke noget, vi kan gøre oppe i hovedet eller forestille os, med mindre vi da udtænker et særligt plot eller vil noget helt præcist med det skrevne. Det er en anden form for skrivning.

Vil vi have kontakt til det, der bor i sjæl og hjerte og vil vi folde inderlige fortællinger ud, der kan guide os og lyse som fyrtårne på vores egen indre rejse, så må vi slippe kontrollen og hengive os til intuitiv skrivning.

Skab rum og mød op

Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.

Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.

Loren Cruden siger så fint:

“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”

De fleste værktøjer og løsninger opstår organisk og undervejs

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Hvis du lader dig bremse af tilsyneladende manglende værktøjer, redskaber, inspiration, tid m.m., befinder du dig stadig i frygtens lejr og i din komfortzone.

Når du først skriver, danser og bliver bekendt og måske endda tryg ved kreativitetens dans, ebbe, flod og skiftende rytme, så får du vished om, at alt det, du behøver og trænger til undervejs, vil møde dig og falde ”ned i din turban”.

Tillid skaber forbindelse

Det er den tillid, ja endda den vished, der er med til at skabe forbindelse til kreativitet og fortællingens kraft.

Summa summarum

1. Du behøver ikke at være inspireret, inden du begynder at skrive
2. Du behøver ikke at vide, hvad du skal skrive
3. Du skal blot gå i gang med at skrive, så vil inspirationen møde dig undervejs

Når skrivelængslen kalder

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger til efterårets Fortællersken skrivekurser. Læs mere herunder og rejs videre via linket til det kursus, som kalder på dig. Der er ravnerabat at hente ved tidlig tilmelding til alle hold og som altid et begrænset antal pladser på hvert hold.

Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom – Efterår 2022

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 1. september 2022
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.

Fortællersken II, Eventyret
starter den 15. september 2022
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.

Fortællersken III, Pennens Kraft
starter den 1. oktober 2022
Her oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Fortællersken intuitive skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel.

I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Og ingen regler uden undtagelse.

Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket. Lige nu er der ravnerabat at hente.

ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Jeg har åbnet for tilmeldinger til begge hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.

Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –