Rævemedicin

Hun letter fra træet og jeg ser hende først igen den samme aften, da jeg træder ind i spisestuen for at spise middag. Værtinden serverer græskarsuppe til forret med ristede kerner som topping. Gwyneth November er kvinde igen, nu iført en grøn kjole med dyb udskæring og en kæde om halsen. Vedhænget er en frø... Continue Reading →

Gå langsomt nu

Jeg ser dem i skellet mellem nat og dag, lyset sniger sig over hylden. Træet med de rødsorte bær står midt i solopgangen. Og de to? Ræven og Solsorten, står de i ledtog med hinanden eller er det også bare et tilfældigt møde? ”Spørger du mig?” siger Ræven. ”Eller mig?” Solsorten kommer helt frem, nu... Continue Reading →

Ræven og nøglen

Så ved de det alle sammen. De kender min intention. Den er opstået som en naturlig udvidelse af mit solhvervsord, de små frø, jeg forsigtigt lagde i den mørke vintermuld, da dagene var korte. Nu blomstrer træer og buske, valmuer danser i mit hegn. Mit solhvervsord har fået dybe rødder og stængler ditto i den... Continue Reading →

Hjertets Port

“Har du overvejet at være mere venlig overfor dig selv?” Ræven hedder Sionnach og der er vand på isen. Hun træder ind på land. Det stormer med vindstød af stormstyrke. Solen fandt en skysprække og så sit snit til at skinne. Sådan starter min dag, jeg møder ræven og forkølelsen er der stadig. ”Vil du... Continue Reading →

Ræven og ravnen

Der var engang og engang var der ikke. En ræv og en ravn. “Du er blevet for tam” siger Ræven og det er lidt af en påstand, for hvad betyder det? Hun kalder sig Sionnach og møder mig i mørkekanten før dagen gryr. Det er en kold januar morgen, hvor man spørger sig selv: Hvad... Continue Reading →

De tusinde følelsers sang

Disen danser over markerne, luften er tyk af fugt og modent korn. Gyldne er de farver, som møder mit øje i en cirkel af tåge og lys. Lige dér træder hun frem som en rødlig skygge, forsigtigt bevæger hun sig frem. Yndefulde bevægelser bevæger mig og kalder nåden frem i mit hjerte. ”Kom nærmere” hvisker... Continue Reading →

Jeg er laksen, jeg er ræven

Jeg kan mærke det dybt i sjælen, når jeg er på rette vej. Men nu ser jeg, at det på ingen måde betyder, at jeg er enig med de andre i min flok. De går videre uden mig, ved skillevejen standsede jeg og ventede. Lyttede til kvalmen og de kraftige signaler fra min krop. Instinktet.... Continue Reading →

Rævestreger

Hvad skal jeg vide i dag? Er der noget, jeg kunne have glæde af at kende til? Og hvem mon er min frænde og hjælper på denne dag i marts? Spørgsmålene stiller jeg på engen tæt ved søen. Tågen er tyk og luften fugtig. Vandperler dingler fra kanten af min hue og en enkelt rammer... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑