Der var engang og engang var der ikke. En ræv og en ravn.
“Du er blevet for tam” siger Ræven og det er lidt af en påstand, for hvad betyder det? Hun kalder sig Sionnach og møder mig i mørkekanten før dagen gryr. Det er en kold januar morgen, hvor man spørger sig selv: Hvad laver jeg dog her? og ingen svarer.
Hun betragter mig gennem mørket. Hun ser bedre end jeg. Men jeg forestiller mig hende fra hvad jeg ved, den rødlige pels og de intense grønne øjne. En mental forestilling, eftersom skumringen holder mig i skak. Mat. Intet er som det ser ud til.
Fra en af de høje graner i skovbrynet hører jeg pludselig et velkendt rrhhåå. Det er Ravnen. Min forvirring vokser, for hvem er så min frænde i dag? Er det Ræven eller Ravnen?
Sionnach kommer nærmere, grene knækker under hendes poter, mørket får lyd. Ravnen skriger fra en dinglende gren, hun hopper med, mens vinden tager til i styrke. Høj hyletone høres.
”Du er blevet for tam” gentager Ræven, hun er ikke sikker på, at jeg hørte hendes før.
”For tam?” udbryder jeg, ”hvad mener du med det?”
Så ler de begge, Ræven og Ravnen.
”Du søger healing” svarer hun nøgtern, ”og healing vil ske, men noget er du nødt til at se i øjnene. Du lod dig tæmme og du har levet dit liv i det spor. Tråde af alt det, som gjorde dig trist og tam, hænger fra din hud som et spind af løgne.”
Skift ham. Skift ham ud med hende.
”Sandheden” råber Ravnen fra de dansende graner, ”du skal høre sandheden i dag. Det bliver godt, det bliver stort, det bliver svært, men du får det lært. I starten vil du vende dig bort, impulsen til flugt er stor. Du vil hjem til det, du kender. Den kvinde, du blev, støbt i en skabelon. Forudsigelighedens pris. Men sandheden skal du nu høre.”
”For tam” nikker Ræven, ”og det kan du jo tænke lidt over. Hvordan kan du nære og ære de mere vilde aspekter af din sjæl og gå med det, der sagte kalder?”
”Sagte” griner Ravnen højt fra granens top, ”det er ikke stille mere. Det vil høres og det vil ses. Dybt i øjnene. Hånden på hjertet. Skjul dig ikke længere for dig selv, kvinde, du længes efter at blive taget i ed og danse den vilde sjæls dans.”
Jeg må se forskrækket ud, skræmt fra vid og sans, for her tager Sionnach over. Hun er kendt som skovens diplomat.
”Det er ikke så farligt endda. Det vil styrke dig på din rejse og heale din vej. Her er et eksempel.
Du ved, at det gør godt at komme ud i naturen og ind i skoven. Ind mellem træerne. Gå gerne lidt offroad, følg ikke de anlagte stier og udtrådte veje. Gå lidt væk fra alfarvej. Noget i dig finder sit leje her, hjertet falder til ro. Jo vildere skov, desto mere ro. Det skulle man ikke tro, vel?”
”Lad det være din ledetråd. Vi er færdige her for i dag!”
Ræven vender om og forsvinder ind i skoven. Ravnen letter fra granen i samme sekund, som lyset finder vej. Skumring flækker og lyset bryder ind. Helt ind i hendes vilde hjerte.
Lene Frandsen,
En intuitiv fortælling fra min egen skriverejse ©
26. januar 2022
Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.
I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.
Eller som Christina Baldwin siger det:
“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”
Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.
De kvindelige fortællinger
De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.
Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!
Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.
Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Alle online skrivekurser er glidende. Der er ikke bestemt datoer eller tidspunkter, du skal skrive. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og livsrytme.
Når tiden er til det, vil jeg igen afholde intuitive skriveworkshops og skriveretreats.
Jeg har holdt mine online skrivekurser i årevis nu og for mig er det ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på.
Skrivende fordybelse og indre nærvær
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magisk og godgørende skriveproces. Jeg benytter ikke videoer eller sessions, hvor vi mødes live online. Alt foregår skriftligt. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Skriveskolen for Fortællersker – Vinter/Forår 2022
FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 15. januar 2022 – ALLE PLADSER ER BOOKET
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-
Beløbet er inklusive moms
VARIGHED 4 måneder
NYT HOLD KOMMER TIL SEPTEMBER 2022 – tilmeldingslink følger
Du kan forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 1. februar 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Der er 3 ledige pladser på holdet
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 20. marts 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2022
Pris DKK 2500,-
Beløbet er inklusive moms
Tilmeldingslink følger – du kan reservere din plads på holdet ved at skrive til skrivehuset@gmail.com
VARIGHED 4 MÅNEDER
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Skriv et svar