Te og tomrum

”Det sker på forskellige tidspunkter” siger Beithe og slår ud med armene som en dirigent, der leder musikken på vej. ”Og det er ikke et ukendt sted for rejsende kvinder i februar. Tomrummet.”

Vi er samlet til morgenmad i spisestuen. I dag står menuen på blidegrød med svesker og ristede valnødder. Tykt flydende honning tegner årringe i den blege masse og sveskerne ligner ansigter med tomme øjne. Rynkede og forsagte.

Om Beithe er inspireret af sveskerne aner jeg ikke, men hun har det dér glimt i øjet, som jeg senere lærer at tolke. Hun har noget på hjerte, hun er klar med en lektion. En af dem, hvor vi kaldes til samling i biblioteket og med mindre man har en meget god undskyldning, så møder man op. At Elva og jeg har planlagt en tur til byen og at det er busdag i dag, hører ikke til under den kategori.

”Vi mødes i biblioteket kl. 10” proklamerer Beithe og tager en skefuld blidegrød, som hun langsomt fører op til munden. Inden hun åbner den, munden og spiser med god appetit, tilføjer hun følgende.

”I dag skal det handle om tomrummet.”

Elva og jeg ser på hinanden og tænker det samme. Øv. Turen til byen er aflyst i dag. Og den var lige, hvad vi begge havde brug for. Lyst til te hos Grace på Primrose Café, lyst til selve busturen gennem kringlede sving langs hegn og får på græs. Lyst til at vandre på brosten ned til Stellas tarotbutik i håb om, at hun er dér i dag. Vi havde en aftale, men den må udskydes.

No shit Sherlock?!

”En teoretisk udredning om tomrummet?” spørger Elva og ser udfordrende på Beithe. Hun kan ikke så godt sige, at vi havde andre planer, for enhver gæst og rejsende kvinde på pensionatet ved, at samlingerne i biblioteket er obligatoriske. De kommer før alt andet, med mindre det handler om død i familien, begravelse, egen sygdom af den slags, hvor man ligger i sengen, eller det faktum, at man giver fortabt og beslutter sig for at forlade pensionatet i utide. Det er ikke til diskussion.

Beithe ser på hende med sammenknebne øjne.

”En lektion” svarer hun og spiser resten af sin grød.

”Tomrummet er et paradoks” betror Elva mig, da vi efter morgenmaden beslutter os for at gå en tur på stranden. Som et plaster på såret. Lidt frisk luft og bevægelser skader aldrig. Tværtimod. Så meget har vi da lært.

”Hvad mener du?” svarer jeg og sparker til en sten. Den flyver let henover sandet og rammer vandkanten med et plask.

”Det kan jeg ikke forklare med ord” svarer hun og følger efter stenen. ”Det ved jeg bare. Og så kan jeg mærke, at jeg er pissesur over, at vores tur til byen blev trumfet af Beithes indkaldelse til møde. Selvom jeg ved, at det er sådan. Selvom jeg ved, at det ikke nytter noget. Jeg gider ikke fabulere om tomrummet. For mig er det noget, som man færdes i og som er tomt. Uden ord. Uden intellektuelle udredelser og lektioner, der skal forberede os på noget, som vi uden tvivl alle kender i forvejen og som man ikke kan forberede sig på. Måske er det fordi Beithe selv har ramt tomrummet og ikke helt kan forlige sig med det?”

”Ah Elva, hun er månedslærer. Selvfølgelig har hun en plan med at indkalde os. Og vi ved jo, at det sker med kort varsel. Vi er her for at lære.”

”Jeg vil hellere undervises af Grace i dag.” Elva taler sig varm og bliver trodsig som en trold. ”Drikke te med helbredende egenskaber og dufte til lyden af kagesang. Har du nogensinde tænkt på at forlade pensionatet og gå en anden vej?” spørger hun i samme moment.

”Tanken har strejfet mig” svarer jeg ærligt, ”men det er bare en tanke. For min sjæl ved, at jeg er her for at blive her hele årshjulet rundt. Der er masser af impulser til flugt og undskyldninger står altid i kø, når det handler om at give op. Men det gør jeg ikke, Elva. Jeg er fortællerske og jeg er i lære på pensionatet. Det er vi alle.”

”Måske ved Beithe noget om tomrummet, som vi ikke gør?” foreslår jeg.

”Jeg tvivler.” Elva spytter de to ord ud og lader den flyve i vinden. Så bliver hun tavs og resten af gåturen foregår i stilhed.

I biblioteket har Virginia stille te og kopper frem. Og da Beithe har indledt vores seance og vi talt om tomrummet i to timer, kommer V ind af døren bærende på et stort fad med trekantede sandwich.

” Tak Virginia”. Beithe nikker til hende og Virginia forsvinder igen. Vi går på toilettet, vi drikker te og spiser sandwich og jeg antager, at Beithe snart vil slutte for i dag. Det gør hun så ikke. For da vi er færdige med at spise lunch og teen er drukket, lader hun os vide at vi fortsætter undervisningen.

”Er der virkelig mere at tale om?” Det er Elva igen. ”Jeg er træt.”

”I rest my case” griner Beithe og bliver ikke sur.

“Resten af dagen er dedikeret til tomrummet. Ja, her i biblioteket. I må ikke sige noget, ikke tale sammen. Lad stilheden komme sivende og tag imod gaven i det tomme rum. Prøv at give slip på alt det, vi har talt om og mærk det i stedet for. Uanset, hvad der kommer til jer, når de første viltre tanker og den heftige modstand har lagt sig. Tag imod.”

Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
8. februar 2023

Honour the space between no longer
and not yet
– Nancy Levin –

Fortællersken Pennens Kraft, Forår

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn

Der er ravnerabat at hente ved tilmelding senest den 20. februar.
Og du kan betale i 2-3 rater, hvis det passer dig bedst sådan.

Læs med videre og sidst i invitation finder du deltagergebyr, mulighed for ratebetaling og tilmeldingslink.


På skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Fra Forårsjævndøgn

På forårsholdet af Pennens Kraft rejser vi fra forårsjævndøgn og ind i forår og sommer. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på vinterholdet.

Guidning via ord og fortællinger

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 20. marts 2023
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.


Holdstart 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR

DKK 2700,-

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 22. februar 2023

Pris DKK 2500,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.

Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

ANDRE SIGER
– klik på link for anmeldelser fra tidligere deltagere på mine online skrivekurser og workshops

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: