Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er efterår nu, vi er midt i september og inden længe er det både fuldmåne og Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke... Continue Reading →
Brónach står ved døren, da jeg kører ind på gårdspladsen bag huset. Vindblæst hår og røde kinder, gråblå kjole med vidde. Hun vinker, da hun ser bilen, et smil glider over hendes læber. Jeg åbner døren, hun taler gennem vinden. ”Guddommelig timing. Jeg kommer med glæde.” Jeg stiger ud af bilen og skærer en grimasse,... Continue Reading →
Der dufter af tidligt efterår, luften er sprød og klar fra morgenstunden. Dis danser. Tyk af dug, fuld af æbler, fugt og bål. Gardinet blafrer stille, jeg putter armene ind under dynen og bliver liggende lidt endnu. Men så. Jeg rejser mig brat, strækker kroppen og tager et par dybe vejrtrækninger. ”Kom Fleur, vi vil... Continue Reading →
Egentlig er det ikke det, jeg vil høre. Min frihedstrang vokser, hver gang nogen taler om struktur. I mit gamle liv var jeg struktureret, jeg satte mig selv i bås og kaldte mig blæksprutte, fordi blæksprutter var i høj kurs. Tusind arme, gribe alle bolde, jonglere og aldrig tabe andet end sig selv. Jeg var... Continue Reading →
Det er noget, jeg øver mig på. At tillade. Helt bevidst vikler jeg mig ud af livets tråde og opgiver den modstand, der skaber friktion. En ting er guddommelige forsinkelser, som i virkeligheden er perfekt timing, det er bare os, som bliver utålmodige og tror, at vi er glemt. Noget andet er at stå i... Continue Reading →
”Vi er begge Peregrina” siger Elva. ”Det ved du godt, Eidheann. Det hele starter her. En ny begyndelse. Det eneste, jeg ved, at jeg nu har min magiske tevogn og at landevejen venter. Det næste skridt? Det vil vise sig, når jeg er dér, hvor det kan vise sig. Som et mærkbart indre træk. Det... Continue Reading →
Vi taler om det guddommelige, mens vi i aftensol mellem træerne spiser små retter arrangeret i farverige skåle. Vi har lavet maden sammen, men Brónach insisterede på, at vi tog køkkenet med udenfor. Vi bar grøntsager og ingredienser ud i eftermiddagens sidste stråler, inden den forsvandt bag granerne og kyssede æbletræet farvel. Alt gjorde vi... Continue Reading →
Det er morgen, luften er tyk af fugt og torden truer. En nat med afbrudt søvn og klaprende vinduer får mig tidligt ud af sengen. Fleur springer op og er klar. Jeg kommer i tøjet, tøver og kan mærke at jeg skal noget tredje i dag. Det kalder i raslende trætoppe, det danser i lummer... Continue Reading →
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
Lyset er vendt og jeg gør to nye ting, som begge er gamle. Jeg genoptager mine morgenbade og jeg begynder at læse i min rejsedag fra sidste år, hvor jeg boede på Pensionatet. Hvor Oonagh var månedslærer i juni og hvor vi spiste ildbrød efter Sommersolhverv siddende på terrassen, som var vores sommersted. Spisestuen var... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 