Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Eilidh ser op fra sin skrivebog, smiler og lukker den forsigtigt. En brændeknude blusser op. Jeg folder mine hænder i tak og er oprigtigt forundret over den unge piges ord. Så voksne, så vise. Hvor har hun det fra? ”Indefra” svarer hun og afslører sig også som tankelæser. ”Som jeg sagde, jeg er født til... Continue Reading →
Jeg vågner ved 3-tiden, går på toilettet og er vågen. Søvnen nægter at komme tilbage. Den fløj ud i natten og bankede på et andet sted. Jeg vender og drejer mig i sengen. Fleur snorker i fodenden, hun er tung og tryg. Tanker, jeg ikke længere tænker, kommer forbi og prøver at friste mig. De... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
Næste morgen vågner jeg tidligt. Det er mørkt. Søvnen er forsvundet, jeg vender og drejer mig, indtil jeg beslutter mig for at stå op. Fleur løfter hovedet, er det nu? Vi går ned af trappen og jeg tænder op i brændeovnen i køkkenet. Da jeg kigger ud af vinduet, ser jeg stjernerne på himlen og... Continue Reading →
”Man kommer hjem” siger Brónach. ”Det er en evig øvelse. Jeg kan mærke, når jeg ikke længere er forankret i hjertet og ude af mig selv. Det er som at komme ud at takt med den sagte musik, der spiller, det guddommelige flow. Det mærkes, fordi jeg ved, hvordan det føles, når jeg er hjemme.”... Continue Reading →
”Kom hjem” hvisker stille stemme i mit indre, mens stormen raser. Der er larm i det ydre, havet bruser, vinden larmer og får træerne til at knirke. De sidste blade falder og hvirvles rundt i vinden. Uro blæser i strandkanten, bølger skyller på land og har tang, småsten og muslingeskaller med sig. Vi går op... Continue Reading →
Den første sne, de første knirkeskridt gennem klitterne og ud til havet. Solnedgang i ryggen, først i pasteller, lyserød og bleg orange, siden tændes himmelilden og den orange farve intensiveres. Jeg vender mig om og ser det ske. Jeg er et vidne. Fleur er allerede nede på stranden og afsøger området. Frem og tilbage løber... Continue Reading →
”Det er helt normalt” siger Brónach og skænker te i blå keramikkrus, ”at den slags kommer om natten. Bedst som man hviler i al sårbarhed på puden, kommer frygten sejlende i sin larmende fiskekutter. Snøren kastes ud, man indfanges. Uforberedt og i mørke.” ”Så du kender det?” spørger jeg og har brug for at høre,... Continue Reading →
”Vi kan tale videre ved snittebordet” erklærer Brónach og rejser sig brat fra havestolen. Æbletræets skygge er total nu, et anstrøg af fugt og forsigtig kulde trænger sig på. Vi samler tekopper og kande på en bakke, som Pippa snupper, med lange skridt går hun gennem græsset og op til huset, hvor hun forsvinder ind... Continue Reading →
Det, der var skjult, vil blomstre i maj. Ordene kommer til mig i landet mellem drøm og vågen. Ordene kommer som en brise, der kysser min kind. Det er Willow May, som på aprils sidste dag minder mig om noget, jeg lærte sidste år. Hun er der og så er hun der ikke. Men jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 