Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Noget er anderledes nu, jeg er forandret. Ikke noget, man kan sætte en finger på og forklare. Jeg er, som jeg er og er forankret på det sted, hvor mit sande hjerte banker. Poetisk, måske, men det er stærkere end noget, jeg har oplevet før, vildere, end jeg turde drømme. Kompromisløst og fritflyvende som ørnen,... Continue Reading →
Jeg vil gerne, men det er ikke let at beskrive duften og det, der fulgte med. Med lukkede øjne og næsen dybt begravet i den pink rose blev jeg fragtet ind i en sfære af kærlighed. Al uro forstummede, alt i mig blev stille, mens rosens duft tog mig til et andet sted. Valmuerne... Continue Reading →
”Har du prøvet med kærlighed?” spørger hesten og sådan starter en af årets første fortællinger. Egentlig er det en gammel fortælling og spørgsmålet er heller ikke nyt. Men hesten mener det skam alvorligt. Hun ser granskede på mig og jeg genkender lyset i hendes blik. Det smelter sig ind i mig, jeg stirrer ind i... Continue Reading →
Glem alt om det ydre og hvordan de siger, at verden er. Glem alt om konkurrence. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Det er søndag og dagen er fuld... Continue Reading →
”Hvis du finder en nøgle, finder du håb” siger uglen i egetræet. ”Leder jeg da efter en nøgle?” spørger jeg og stopper op foran det krogende træ i natten. Mine øjne har vænnet sig til mørket og jeg føler mig lidt som uglen. Bortset fra, at hun har vinger, hun kan lette og flyve lydløst... Continue Reading →
