Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg bader i havet, men jeg fryser og fortryder at jeg stod op og gik herned. Der var lunt under dynen og jeg sov dårligt i nat. Det småregner, luften er kølig og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro at det var efterår. Det gør noget ved mig. Min krop er ikke færdig med... Continue Reading →
Da jeg vågner, dukker en tanke straks op. En tanke, der mere er som tale. Som om nogen siger til mig: I dag gør du noget andet. Du går en anden vej. Jeg havde tænkt mig at gå til havet og morgenbade som altid, men jeg lytter til stemmen. Den er tydelig og klar. Tøvende... Continue Reading →
En hemmelig bog for fortællersker? Jeg kan ikke tro mine egne ører. Med et er det som at befinde sig i en drøm med mystiske detaljer, der alle drejer sig om en ting. At finde skatten. Det morsomme er, at vi ikke ledte efter noget og blot lod os føre af landskabet. Skiltet, der førte... Continue Reading →
Landskabet sluger os. Elva fører bilen sikkert gennem sving og kurver, som havde hun ikke bestilt andet. Hun nyder tydeligvis at køre. Selv sidder jeg på passagersædet og indtager synet af bølgende marker, grønne enge, får, køer og stengærder. Vilde blomster danser i grøftekanten, de røde valmuer har fået selskab af cikorie med sine klare... Continue Reading →
Den dybere vandring bringer mig ind i en sfære af taknemmelighed. Det sker bare og jeg begynder at sætte pris på alle de små ting, der egentlig er de store. Rutinerne fra det øjeblik, jeg slår øjnene op og nægter at tage på tanketur ind i problemer. Jeg trækker vejret dybt og forankrer mig i... Continue Reading →
Når man skriver rejsedagbog og lytter til sjælen, begiver man sig på en inderlig rejse. Et eventyr. Det eventyr har mange farver. Uanset, hvad man beslutter sig for, kan man ikke undgå regnvejrsdage og dage, hvor man går i modvind. Det findes ikke uden. Eventyret. Jeg har sovet dårligt og vågner brat sidst på natten.... Continue Reading →
”Jeg kommer til at savne dig” siger jeg til Oonagh, mens vi står på stranden på junis sidste dag. Det er lettere overskyet og brisen er kølig. Jeg har taget min badekåbe på og skutter mig lidt. ”Ditto” smiler hun, ”det har været en fornøjelse. Men du har fået to nye badevenner. Elva og Caitríona.... Continue Reading →
Der sker et skift i energien. Jeg ved ikke, om det skyldes Caitríonas uventede ankomst eller det er højsommeren, som tager over. Vendepunktet er sket. Lyset er nu aftagende og mørket vokser i det stille. På nuværende tidspunkt kan man hverken se eller mærke det og dog. Tonen er en anden. På Pensionatet er endnu... Continue Reading →
Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset... Continue Reading →
”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke. ”Hjem til virkeligheden?”... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 