Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
”Det er de fortællinger, du skal skrive nu”, siger luftdragen, som er sendt fra himlen. Jeg synes han er grim. Noget ved ham frastøder mig, gør mig urolig og bange. Bange er et ord, jeg er bange for at skrive, men nu gør jeg det, jeg skriver det, som det er. Han venter roligt et... Continue Reading →
Angharad forsvinder ligeså pludseligt, som hun kom. Der sker ikke mere kattemedicin den dag. Men jeg går med hendes ord og færdes i hendes sfære, øver mig på at lade min krop være blød og stærk på samme tid. Smidig er et godt ord. Det skriver jeg i min rejsedagbog. Smidighed er muligvis en nøgle.... Continue Reading →
Månerester og iskold vind. Fleur og jeg går tur ved havet på februars første dag. Det er morgen, som altid traver vi en tur efter morgenmaden. Vi forlader den varme ild i køkkenet og går ud i vejret. Vinter, februar er kommet, det er Imbolc og ofte det koldeste tidspunkt på året. Men under jorden... Continue Reading →
Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket er sorte tangenter, kontrasten, dagen er en diset drøm. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg gør det... Continue Reading →
Apropos frænder, så skal man ikke kimse af solsorten. Den tilsyneladende helt almindelige fugl, som man ofte møder i sin have eller på villaveje i provinsen. Jeg så ham ofte ved æbletræet i haven på Pensionatet, men måske er han fløjet med gennem tid og rum, for han kommer ofte til syne udenfor køkkenvinduet. Jeg... Continue Reading →
Det er mørkt, glat, tøvejr nu og uanset, hvad jeg skriver, kan det ikke beskrive min dybe frustration over at være trængt op i en krog. Testet, prøvet og eksamineret med en følelse af at være dumpet. Jeg bestod ikke eksamen og er tilbage på et knastørt og goldt sted som føles meget værre end... Continue Reading →
Jeg beslutter mig for at gøre præcis som Clodagh anbefaler og erklærer mig villig og åben. Jeg ønsker at lytte til det, der pulserer og til min sjæls vise stemme. I trust my inner voiceThe divine guidance within Jeg har hørt det mange gange i de seneste uger. Jeg er blevet for fokuseret på resultatet.... Continue Reading →
For anden gang i august er det fuldmåne. Jeg går ud i haven inden sengetid med min plaid svøbt omkring mig og i gummistøvler, for græsset er vådt. Her står jeg under æbletræet og ser hende svæve gennem skyerne i diset lys. Månen. Fugtige skygger rækker ud fra buskadset og et sted i nærheden kan... Continue Reading →
Flere har spurgt til mit nye skrivekursus Fortællersken Den Indre Rejse og er nysgerrige på, hvorfor det lige er, at vi vælger at bruge fortællinger til at guide os via skrivning? Og hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan... Continue Reading →
Den næste dag går der et lys op for mig. Egentlig er det så indlysende, at jeg ikke forstår det. Det har noget med energien at gøre og om at acceptere, når noget er forbi. Hver dag er en historie. En fortælling om firetyvetimer, jeg fylder med mit liv. Når jeg lægger mig på puden... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 