Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Du kom” konstaterer Uglen og ser på kvinden i vinterfrakke. I mørket er hun usynlig, men ikke for uglen, som har nattesyn. Hun står med armene over kors og virker utålmodig. Det er ikke det rigtige ord, Uglen vender det i maven og gylper det op. Det er noget andet, kvinden er. Usikker. Forventningsfuld. Bange.... Continue Reading →
”De første uger af januar er ikke meget anderledes end de sidste i december, men nu er julelysene forsvundet og mørket ånder frit. Energien er langsom.” Sådan skrev jeg i min rejsedagbog for præcis et år siden og på januars anden dag sidder jeg foran brændeovnen i køkkenet med Fleur ved mine fødder og læser... Continue Reading →
Juleaftensdag. For tre dage siden. Jeg smiler, da jeg læser i min rejsedagbog og med nybegynderens undren tegner de streger, der skal blive et symbol på min nye ven. Et nyt kapitel på min forunderlige rejse. Jeg har gået en frisk tur langs havet og er blevet blæst igennem. Jeg har givet alt mit bøvl... Continue Reading →
I efteråret 2023 lancerede jeg Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset, som har fokus på historiemedicin og det første hold skriver på sidste kapitel nu. Det har været en fin og forunderlig skriverejse og alle uden undtagelse har meldt tilbage og givet udtryk for deres glæde og taknemmelighed over de fine fortællinger og historiemedicinen, der er opstået i vores midte. Det... Continue Reading →
Det er mørkt, glat, tøvejr nu og uanset, hvad jeg skriver, kan det ikke beskrive min dybe frustration over at være trængt op i en krog. Testet, prøvet og eksamineret med en følelse af at være dumpet. Jeg bestod ikke eksamen og er tilbage på et knastørt og goldt sted som føles meget værre end... Continue Reading →
Ikke alle bryder sig om november, men jeg er fan. Jeg elsker, når mørket kommer listende, når træerne har smidt de sidste blade, næsten, og når jeg tænder stearinlys og skriver mig ind. Jeg sætter pris på stilheden, overgangen til vinter og invitationen til at skabe rum til ro og fordybelse. Jeg nyder at holde... Continue Reading →
Jeg beslutter mig for at gøre præcis som Clodagh anbefaler og erklærer mig villig og åben. Jeg ønsker at lytte til det, der pulserer og til min sjæls vise stemme. I trust my inner voiceThe divine guidance within Jeg har hørt det mange gange i de seneste uger. Jeg er blevet for fokuseret på resultatet.... Continue Reading →
Søndag er en hellig dag. Morgenen er diset og kølig. Jeg går til havet, jeg bader og går tilbage igen. Gennem klitterne, det tunge sand og de standhaftige hybenroser. Jeg vender mig om og ser lyset danse glimtdans på havoverfladen. Perler af guld svømmer. Da får jeg øje på hende, Clodagh, hun er ude på... Continue Reading →
Jeg mærker det, så snart jeg slår øjnene op. Det er september. Det er en følelse, en anderledes tone dybt i mig. Jeg har sovet tungt og var ikke vågen med midnat, da skiftet skete. Blot ved jeg, at Dervla nu er taget af sted og erstattet af en anden kvinde, som skal guide og... Continue Reading →
For anden gang i august er det fuldmåne. Jeg går ud i haven inden sengetid med min plaid svøbt omkring mig og i gummistøvler, for græsset er vådt. Her står jeg under æbletræet og ser hende svæve gennem skyerne i diset lys. Månen. Fugtige skygger rækker ud fra buskadset og et sted i nærheden kan... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 