Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg... Continue Reading →
I støbeskeen og på vej ud til dig, der har lyst til at være med og har brug for at skrive fra sjæl og hjerte. At lade fortællingens kraft berige, berøre og åbne op for kærlighedsbudskaber og glæde. Til dig, der har brug for at sætte ord på og lade dig fortrylle. Til dig der... Continue Reading →
Den første sne, de første knirkeskridt gennem klitterne og ud til havet. Solnedgang i ryggen, først i pasteller, lyserød og bleg orange, siden tændes himmelilden og den orange farve intensiveres. Jeg vender mig om og ser det ske. Jeg er et vidne. Fleur er allerede nede på stranden og afsøger området. Frem og tilbage løber... Continue Reading →
Efter mødet med Cleena, kaffe og solar plexus kager går Fleur og jeg en rask tur i skoven, inden vi vender hjem. Budskabet lader jeg simre, jeg har altid troet, at det var havet, som rummede mine svar. Nu hvisker noget i mig, at svaret er mangfoldigt og at skoven har sit at sige. Skoven,... Continue Reading →
Det er morgen, luften er tyk af fugt og torden truer. En nat med afbrudt søvn og klaprende vinduer får mig tidligt ud af sengen. Fleur springer op og er klar. Jeg kommer i tøjet, tøver og kan mærke at jeg skal noget tredje i dag. Det kalder i raslende trætoppe, det danser i lummer... Continue Reading →
"Mangler vi egentlig ikke en plantekvinde her i byen?" spørger jeg Muireann, mens vi spiser sommersuppe og konverserer om det, der bobler i hjertet. Hun er i færd med at føre suppeske til mund og det varer lidt, inden hun svarer. Hun giver sig tid, hver bevægelse er hellig. Selvom hun kan forekomme energisk og... Continue Reading →
”Du skal ikke forstå det, du skal danse det” siger Brónach under æbletræet. Her sidder vi i skyggen af solsortesang og musik fra klirrende kopper. En te som lindrer og køler. En te, som smager af hyld og diset regn. Jeg nipper til den lune drik og ser på hende gennem mit undrende filter. ”Det... Continue Reading →
”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet? Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg... Continue Reading →
Poppy ankommer med rejsetaske og to flasker vin. Det er sidst på eftermiddagen, den sydamerikanske curry simrer på komfuret og jeg har gjort det hyggeligt i stuen med stearinlys og ild i pejsen. Solen glider stille over havet i vest og gør sig klar til at gå ned. Snart kommer aftenen. Fleur bliver begejstret over... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 