Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hvad handler det om? Livet. Det tænker jeg over i de julidage, hvor vejret er ustadigt og vinden kold. Hvor jeg ser Nellie flyve over have og hav og boltre sig i luften. Hvor jeg ser hende lande igen og forvandle sig for øjnene af mig. Mange mener, at der ikke findes magi. Den påstand... Continue Reading →
Den dybere vandring bringer mig ind i en sfære af taknemmelighed. Det sker bare og jeg begynder at sætte pris på alle de små ting, der egentlig er de store. Rutinerne fra det øjeblik, jeg slår øjnene op og nægter at tage på tanketur ind i problemer. Jeg trækker vejret dybt og forankrer mig i... Continue Reading →
Det småregner og denne morgen går jeg alene til havet for at bade. Skyerne hænger tungt over landskabet, dovne drypper de dråber. Mine klipklapper laver deres lyd, mens jeg går gennem klitterne. Hybenroserne dufter skønt. Det er en sanselig morgen, men køligere end det har været længe. Jeg er alene, hverken Elva eller Caitríona er... Continue Reading →
”Jeg kommer til at savne dig” siger jeg til Oonagh, mens vi står på stranden på junis sidste dag. Det er lettere overskyet og brisen er kølig. Jeg har taget min badekåbe på og skutter mig lidt. ”Ditto” smiler hun, ”det har været en fornøjelse. Men du har fået to nye badevenner. Elva og Caitríona.... Continue Reading →
Hun står udenfor havelågen og venter. En fremmed skikkelse, en kvinde, jeg ikke har set før. Hun er iført en grønblomstret kjole, der når ned til fødderne og hendes lange hår er prydet med en blomsterkrans. Hendes øjne er grønne som kjolen, håret er mørkt. Der er ingen tvivl om, at hun venter på nogen... Continue Reading →
Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset... Continue Reading →
”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke. ”Hjem til virkeligheden?”... Continue Reading →
Iført min hvide kjole og på bare fødder springer jeg over bålet. Med den ene hånd holder jeg fast i stoffet, så det ikke tages af flammerne. Med den anden hånd holder jeg balancen. Flyvende til lyden af klapsalver og stemmer fra de venner, som er mødt op. Det er først på aftenen i Caileans... Continue Reading →
Det er dagen før Sommersolhverv og nervøsiteten er forsvundet. Min kjole hænger på en bøjle udenpå skabslågen og på skrivebordet under det åbne vindue ligger min rejsedagbog. Opslået og med fire ord på første linje. Det er så fint. Jeg er ikke længere i tvivl. Ceremonien i morgen ved Sommersolhverv er en tærskel, som jeg... Continue Reading →
Eftermiddagen strækker sig dovent, vinden er i øst. Jeg har siddet på verandaen og læst i min bog. Virginia stak hovedet ud og spurgte, om jeg ville have en kop kaffe. Jeg nikkede taknemmeligt og hun serverede den i et glas med havremælk og karamelsirup. Som på en café. Med udsigt til æbletræ og solsorten,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 