Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
De næste dage er langsomme, vejret er køligt, tunge skyer skygger for lyset. Jeg går ture i skoven og lærer nye stier at kende, finder landmærker og træer, jeg kan kende igen. De tre birketræer, der hilser med ranke stammer og raslende blade. Myretuen i skyggen ved granerne, spor efter rådyr, knækkede grene. Maeve stiller... Continue Reading →
Da jeg for mange år siden begyndte at skrive og blogge, havde jeg en intention. Jeg ønskede at følge mit hjerte. Det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over i forbindelse med min skrivning, men den bagvedliggende intention satte min kurs. Og når vi skriver intuitivt, så har vi det med at blive ført derhen,... Continue Reading →
Der er noget fint ved at vågne op et nyt sted. Den måde, lyset falder gennem persiennerne på, lydene og duften af kaffe. I et par sekunder aner jeg ikke, hvor jeg er, så falder alt på plads og jeg lader mig falde tilbage på puden igen. Ankommet. Jeg var træt i går, men efter... Continue Reading →
Jeg stiller mine ting på værelset og suser ned af trappen igen med Roddy i hælene. I køkkenet dufter der af kaffe og lysegule boller med sesamfrø. Maeve har dækket op ved køkkenbordet og en vase med vilde blomster fuldender billedet. Rummet oser af hygge og hjemlighed. ”Jeg håber, at du vil finde dig godt... Continue Reading →
Huset ligger et stykke inde i skoven og nede af en blind vej. En lille afstikker fra hovedstien og skjult bag en klynge af træer. Jeg kører langsomt, bilen hopper gennem vandhuller og over nedfaldne grene. Det blæser og er køligt for maj. Jeg har rullet vinduet lidt ned og kan høre ravnen kalde. Så... Continue Reading →
Jeg jager ikke fortællingen længere. I stedet stiller jeg mig til rådighed og lader fortællingernes ånd vide, at jeg er klar. Hvilken fortælling ønsker at blive skrevet gennem mig? Her går jeg, I kan se mig, fornemme mine skridt i revet grus. På den anden side af søen går jeg langs markerne, vinden hiver i... Continue Reading →
Jeg har ledt efter fortællingen i dagevis. Lige siden det gik op for mig, at Eidheann var taget af sted og ikke ville komme tilbage. Det varede lidt inden jeg kunne acceptere det og sorgen kom sejlende som en hjuldamper på bred flod. Bølger af accept skvulpede mod skroget på den gamle færge, der skulle... Continue Reading →
Jeg må spørge Eidheann, hvad hun ønsker sig. Det her er hendes fortælling. Hun har taget afsked med Brónach og forladt huset ved havet. Det er midt i maj, vinden tager til og luften er kølig. Sol skinner fra blegblå himmel, man ser en autocamper køre ud af snoede veje, hårnålesving og gennem bratte kurver.... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. Så sluttede en cyklus og jeg måtte bevæge mig videre. Jeg fandt mit drømmehus ved havet og i lang troede jeg, at jeg skulle blive der.... Continue Reading →
Hovedet larmer som vinden. Iskold sejler den over søen, fiskeplask og lyd af vinger. Det er morgen og vi går den samme tur som i går. Dog er alt anderledes. Plamager af skyer dækker himlen, regndråber laver ringe i søen og jeg har svært ved at tune ind. Alligevel er jeg bevidst og dermed ikke... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 