Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
På augusts sidste dag går jeg ud af havelågen kl. 6 og bevæger mig gennem klitterne ned til havet. Jeg hilser på hyben og på den måge, som følger mig på vej. Jeg mindes Mågekvinden, som jeg mødte i begyndelsen af august. Aoileann. Jeg husker hendes te og hybenkage, den særlige te som skænkede mig... Continue Reading →
For anden gang i august er det fuldmåne. Jeg går ud i haven inden sengetid med min plaid svøbt omkring mig og i gummistøvler, for græsset er vådt. Her står jeg under æbletræet og ser hende svæve gennem skyerne i diset lys. Månen. Fugtige skygger rækker ud fra buskadset og et sted i nærheden kan... Continue Reading →
I de sidste dage af august danser disen om morgenen, men jeg går ikke til engen. Jeg har taget afsked med Gwyneira og er taknemmelig for hendes bryg og gode råd. Nu må jeg lære at gå vejen selv. Roens vej. Slå koldt vand i blodet, som man siger og lytte indad, i stedet for... Continue Reading →
Online skrivekursus for kvinder – start 15. september Fortællinger som guide på den indre rejse. Med din intention i hjertet sætter du ud på en intuitiv skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger.
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri. Holdstart 1. september. Der er ledige pladser på holdet.
Ugen efter på præcis samme tidspunkt forlader jeg Pensionatet og går ud for at møde Gwyneira på engen. Det er tidligt, disen danser i vejkanten og ind over marken. Dér står hun midt på engen med sin gryde. Jeg er ventet, hun vinker til mig. Jeg kravler ind over stenene. Hun smiler, mens hun rører... Continue Reading →
Elva udspørger mig, da jeg kommer tilbage til Pensionatet. Der dufter af mad fra køkkenet, Virginia er ved at forberede en kartoffelsalat og steger bacon. Hun vil tænde op i grillen senere. Det er en skøn følelse at sidde i den sidste eftermiddagssol, der danser i horisonten og giver træerne glød. Lyset spiller i blade... Continue Reading →
De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i... Continue Reading →
Mørket kommer tidligere nu. Stille sniger det ind over hækken og dæmper lyset i havet. Fugten vokser og skærper duftene, Jeg ser hende på en tidlig morgentur, hvor jeg i stedet for at gå til havet følger en intuitiv impuls og går op til landevejen og over mod skoven. Det er som om noget kalder... Continue Reading →
Stille bevæger hun sig videre i svagt lys. Tilliden fylder hendes hjerte. Hind dukker op på linjerne og tager mig med ind i den første del af skoven. Det er forår og skoven er lysegrøn. Lyset vælter ned mellem de nyudsprungne og hun viser mig vej ind i hjertet. Af skoven. Og i mig selv.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 