Huset ved havet

Huset virker hvidt, men da jeg kommer tættere på, kan jeg se at det er svagt lyseblåt. Det er et lille hus med stråtag og skorsten, placeret på et højdedrag i klitterne, majestætisk tilbagetrukket med udsigt over havet. I dagens første lys går jeg tøvende fra stranden og op i klitterne, hvor resterne af hyben hænger med orange hoveder og efterårets første storme har ædt sig ind. Men spor efter stormen er ikke det eneste, jeg får øje på. I sandet ser jeg tydelige tegn efter min farmors lange kjole, de finurlige streger, snirkler og ringe.

Jeg har da været her før? Er det ikke Fiadhs hus? Indrømmet, det ser anderledes ud nu end i begyndelsen af august. Da lyset var blødt og sensommergyldent og jeg mødte Fiadh og hendes datter Talullah, hvis far viste sig at være Eideard. Fiadh lagde ikke skjul på, at de begge trivedes i huset og at hun ikke havde tænkt sig at sælge. Hvad var det, hun sagde?

Dengang tænkte jeg bare, at jeg skulle leje huset for et par år, men så mødte jeg en mand i byen og blev gravid. Talulla blev født i decembermørket og da jeg vendte hjem til huset her, vidste jeg bare, at jeg skulle blive. Heldigvis var den daværende ejer gammel og ville gerne sælge huset. Alting faldt i hak, som det som regel gør, når man følger sin rette vej.”

Er jeg på vej tilbage i historien? Skal jeg igen stå ansigt til ansigt med Fiadh, som gæstfrit tog imod mig, men som også lod mig vide, at hun ikke kunne hjælpe? Farmor for pokker, er det her en behagelig spøg? En af dem, der får dig til at skraldgrine, en af historierne på det papir, du rev ud af min skrivebog? Det er ikke sjovt. Jeg er træt nu, jeg har vandret hele natten med tung kuffert i vådt sand. Daggryet tøver, luften er tyk af fugt, her dufter af bål og november. I det samme får jeg øje på røgen, som snor sig ud af skorstenen og mit hjerte synker i brystet.

Jeg er udmattet nu, nattens eventyr er forsvundet. Rejsende kvinde har brug for hvile og et sted, hvor hun kan samle sig og alle de mange brikker, som ligger spredt for vinden. Hun drømte om et strandhus og måske tænkte hun for meget på det og gav det for stor betydning. Røgen danser i morgenbrisen og min mave rumler af sult.

Jeg træffer en beslutning. Jeg orker ikke vandre mere, jeg har brug for en pause, mad og en god portion søvn. Så jeg hanker igen op i min kuffert og slæber den det sidste stykke i sandet, indtil jeg træder op på plateauet og går hen over plænen, der er strøet til med nedfaldne blade. Jorden er fugtig og hjulene sætter spor. Nu er jeg helt fremme ved huset.

De hvide gardiner er trukket for, huset virker forladt bortset fra var røgen i skorstenen og duften af brænde. Nogen har tændt op, hvilket garanteret betyder, at nogen bor her.

”Det gjorde nogen og det gør nogen nu.”

En velkendt stemmer bryder stilhed og bølgeskvulp. Døren åbnes på vid gab og der står hun, mågekvinden jeg mødte på stranden i august. Aoileann. Hvad laver hun her? Hun, hvis hus lå gemt bag klitterne og hvor vi gik af usynlig sti for at komme derhen. I læ af klitterne og skjult for omverdenen. I en strandhave med vejrbidt låge. Et hus, som var hvidt og en dør, som var grøn. Det her er ikke hendes hus og sted. Så meget kan jeg da se.

”Du er ventet. Hvor blev du af? Din farmor mente ellers, at hun lagde tydelige spor og at du ville følge dem uden besvær. Du burde være ankommet i nat. Hvad skyldens forsinkelsen?”

Aoileann stirrer spørgende på mig fra sin plads i den åbne terrassedør.

”Forsinkelse? Jeg var ikke klar over, at man kan være forsinket, når man ikke ved, hvor man skal hen og heller ingen aftale har? Jeg kan høre min stemme fnyse og tale gennem træthed.

”Så hun fortalte dig ikke noget?” Aoileann trækker på smilebåndet og fniser fornøjet. ”Det må jeg give hende, hun er god til at iscenesætte.”

”Hvem?”

”Din farmor selvfølgelig.”

”Hun er død, min farmor” siger jeg og sukker trodsigt. ”Det er længe siden. Du mener hendes spøgelse?”

Aoileann ryster bare på hovedet og trækker tiden ud. Jeg fryser, nu hvor jeg er nået frem, krakelerer min styrke, tilbage er kun trætheden og irritationen over at være til grin.

”Hvem bor her?” spørger jeg og træder et skridt nærmere. ”Og må jeg komme indenfor? Det har været en lang nat.”

Aoileann slår ud med armen og træder til side. 

Lyset strømmer os i møde. Stuen er hyggelig med en stor sofa, bord og et tykt tæppe under. Der er en gammel kamin, hvor ilden brænder og et spisebord er skubbet op i det ene hjørne. På væggene hænger abstrakt kunst i lyse, luftige og holdt i blå nuancer, der passer til strandhuset. Nogen har tændt små stearinlys, som blafrer på sofabordet.

I køkkenet er der sat te og toast frem, jeg sætter mig taknemmeligt ved bordet og mærker, hvor træt jeg er. Kamille. Teen er god og lidt sød. Her er et komfur af ældre model, blå køkkenelementer og god plads til at lave mad. Her er alt, hvad jeg skal bruge. Da jeg har spist min toast og drukket min te, rejser jeg mig langsomt. Det er gået op for mig, at Aoileann ikke er fulgt med mig ud i køkkenet. Jeg leder efter hende i underetagen, tænker at hun måske sidder foran pejsen i stuen, men hun er ingen steder at se.

”Aoileann” kalder jeg først sagte og siden højt. Huset knager fornøjet i vinden, det lyder som latter. Men Aoileann svarer ikke. Da ser jeg at havedøren står på klem. De hvide gardiner blafrer i kold vind. Jeg skynder mig hen for at lukke døren i og pludselig går det op for mig. Iscenesættelsen. Det risler mig koldt ned af ryggen, men det er ikke en ubehagelig følelse. Det er magi, der bundfælder sig og finder sit leje i min krop. Et smil er på sin plads, det finder selv vej til mine læber.

Svaret er hurtigere end spørgsmålet. Jeg er vågnet op i min drøm.

Langsomt går jeg op af trappen og besigtiger første sal. Mit soveværelse er hyggeligt, den store seng fylder næsten hele rummet. Sengetæppet er et patchwork tæppe i orange og gyldne farver. Badeværelset ligger ved siden af, her er både brusekabine og et badekar med løvefødder. Præcist som jeg ønskede mig det, akkurat som jeg så det i drømmen.

Hvem har sagt at drømme ikke bliver til virkelighed? Jeg ler og kan mærke min farmor i mig. Hun svinger sin pensel og malingen sprøjter til alle sider. Min indre pige har lyst til at hoppe i sengen. Selv kaster jeg mig ned på det bløde tæppe, lukker øjnene og falder straks i søvn.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
7. november 2023

Photo by Paula Montenegro, Dreamstime (c)

You think you can avoid pain, but actually you can’t.
If you do, you just get sicker or you feel more pain.
But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.”
– Sue Monk Kidd –

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Kvinde med skrivelængsel

Du, kvinde med kvindelængsel, du rummer så mange fortællinger. Lyt til hjerte og lad dem skrive. Tænk ikke, lad dig ikke bremse af rustne tanker og mønstre, som fortæller dig at du ikke kan.

Lad mig vise dig hvordan. Kom, sæt din indre fortællerske fri.

Vil du lære at skrive intuitivt og skrive fra sjæl og hjerte?

Vil du gerne lære at skrive intuitivt? Så er du kommet til det rette sted.

Fortællersken er en række online skrivekurser for kvinder og du vælge præcist det kursus, som kalder på dig. To hold starter i januar og hvis du booker din plads på et af holdene i løbet af november måned 2023, skænker jeg dig en rabat på 200 kr. som fratrækkes deltagergebyret.

Der et begrænset antal pladser på hvert hold. Fortællersken Den Indre Rejse kan også tages alene, her gælder november rabatten selvfølgelig også. Du vælger ved tilmelding. Se mere herunder.

November-rabat

Ved tilmeldinger til et af mine online Fortællersken hold i løbet af november måned

Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024 – 8 pladser på holdet
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024 – 10 pladser på holdet

skænker jeg dig 200 kr. rabat på deltagergebyret.

Gælder ved tilmelding senest den 30.11 og så længe pladser haves. Som bekendt vil der i 2024 være et begrænset antal pladser på begge hold med større nærvær og tid til ro og fordybelse i skriveprocessen.

Snup din plads på holdet nu og spar lidt på deltagergebyret.

Lad mig følges med dig på skrivevej

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.

Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning.  Tak for det og for dig.
– Anne, som deltager på det første hold af Fortællersken Den Indre Rejse –

ANDRE SIGER

Her kan du læse om, hvad andre siger om at være på skrivekursus og i forløb hos mig

KLIK HER FOR EN OVERSIGT OVER KOMMENDE SKRIVEKURSER OG FORLØB

Lene Frandsen (c)
Skriveskolen for Fortællersker
Når skrivelængslen kalder