Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
”Du skal ikke forstå det, du skal danse det” siger Brónach under æbletræet. Her sidder vi i skyggen af solsortesang og musik fra klirrende kopper. En te som lindrer og køler. En te, som smager af hyld og diset regn. Jeg nipper til den lune drik og ser på hende gennem mit undrende filter. ”Det... Continue Reading →
Programmet for høstens og efterårets intuitive skrivekurser er næsten klar. Kun et nyt forløb er stadig i simregryden. Læs mere og kom med, hvis skrivelængslen kalder.
Der er køer på markerne lidt nede af vejen til højre. Her snor vejen sig, køerne græsser lige inden svinget. ”Snoningen” siger den sjove stemme i mig. Det er hende, som har let til latter og som elsker ordspil. Vrøvlevers kommer ofte fra hjertet, påstår hun og klukler som en høne, der har lagt et... Continue Reading →
Dage går og dage kommer. Maj bliver juni, forår bliver sommer. I løbet af få uger har det hele flasket sig for Elva som var det meningen, at det skulle ske. Hun køber sin vogn af en fyr, som Seamus kender. Som dominobrikker byder det sig til, men de falder ikke, brikkerne. De rejser sig... Continue Reading →
Så er vi alene igen, Fleur og jeg. I huset ved havet. Jeg lufter ud på gæsteværelset og vasker det brugte sengetøj og de håndklæder, Keeleigh lånte. Hun har efterladt en lille seddel på hovedpuden. Der står tak. Og lige det ord rammer mig i hjertekuglen, jeg bliver mør og kan mærke, at jeg er... Continue Reading →
Jeg beslutter mig for at gøre præcis som Clodagh anbefaler og erklærer mig villig og åben. Jeg ønsker at lytte til det, der pulserer og til min sjæls vise stemme. I trust my inner voiceThe divine guidance within Jeg har hørt det mange gange i de seneste uger. Jeg er blevet for fokuseret på resultatet.... Continue Reading →
Det er en fryd at vågne op og gå til havet. Som det første. Uden tvivl. I ført badekåbe, klipklapper og med håret sat op. Med søvnen hængende i huden og en følelse af at være en af de første, som griber dagen og siger ja. Solsorten hilser mig med sin sang, æbletræet nikker godmodigt... Continue Reading →
”Du må indstille dig på magi”, siger Willow, da vi mødes ved lågen, den låge der fører ind i skoven og frem til Caileans hus. Jeg havde ikke planlagt at møde nogen og bliver forbavset, da Willow pludselig kommer småløbende i flagrende nederdel og sneakers. Grøn trøje over løs T-shirt. Kastanjekrøllerne hopper og danser. Hun... Continue Reading →
”Hvordan lærer jeg at vove vildnisset, Willow?” ”Du er vildnisset” smiler hun og lægger hovedet på skrå, så kastanjekrøllerne vælter. Med de ord går jeg alene til havet. Puslespil Det er søndag og vi taler om puslespilsbrikker. Virginia er som altid på familiebesøg og vi sørger selv for maden. Vi er Elva, Willow og jeg.... Continue Reading →
