Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Lyset på himlen vokser. Jeg står i klitterne og spejder ud i horisonten. Bag mig er dagen stået op. Fleur løber allerede rundt i sandet og finder sine skatte. I vandkanten vender hun om. Lyserøde bølger skyller mod land. Jeg løfter mine arme og vender mine håndflader opad. I dag vil jeg være åben og... Continue Reading →
”Hun vil gerne tale med dig” erklærer Eilidh nøgtern og rækker mig sin mobiltelefon. Det kan jeg godt forstå, så jeg tager telefonen og hører en mild stemme sige: ”Mine døtre er hos dig?” ”Ja, jeg mødte dem nede på stranden. De er gået langt. Jeg har lovet at køre dem hjem, men har budt... Continue Reading →
Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, før man skriver. Det er sådan det er med intuitiv pen. Og man kan leve sit liv på samme måde. I stedet for at udtænke og kontrollere, kan man lade livet ske. Det handler om din intention. Den sætter den indre kurs. Den hjælper dig med... Continue Reading →
“Kom tidligt, gå gennem mørket og se lyset fra mit hus. Kan du dufte kaffen og de nybagte boller?” Det er tidligt, det er mørkt og jeg er på vej. Med Fleur i snor og med lyshalsbånd, selv har jeg en lommelygte for mørket er sort denne morgen. Tidligt, det føles som at vandre i... Continue Reading →
Jeg vågner ved 3-tiden, går på toilettet og er vågen. Søvnen nægter at komme tilbage. Den fløj ud i natten og bankede på et andet sted. Jeg vender og drejer mig i sengen. Fleur snorker i fodenden, hun er tung og tryg. Tanker, jeg ikke længere tænker, kommer forbi og prøver at friste mig. De... Continue Reading →
Når du skriver intuitivt, så lærer du at skrive. Ikke fortænkt, ikke forkrampet, men frit og flydende med den stemme, der er din. Som udgangspunkt øver du dig på at åbne døre og vinduer i stedet for at lukke ned. Her er nysgerrighed en herlig ingrediens. Nysgerrighed og et snedrys leg. Så hvorfor opstår der... Continue Reading →
Det startede for snart 10 år siden. Jeg havde ikke drømt om, hvor det ville tage mig hen. Jeg vidste bare, at jeg selv havde skrevet mit liv og ændret min historie. Da jeg mødte op med pen og skrivebog fik jeg hjælp af fortællingens kraft og de skønne måneder, der kom på besøg og... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
”Man kommer hjem” siger Brónach. ”Det er en evig øvelse. Jeg kan mærke, når jeg ikke længere er forankret i hjertet og ude af mig selv. Det er som at komme ud at takt med den sagte musik, der spiller, det guddommelige flow. Det mærkes, fordi jeg ved, hvordan det føles, når jeg er hjemme.”... Continue Reading →
”Kom hjem” hvisker stille stemme i mit indre, mens stormen raser. Der er larm i det ydre, havet bruser, vinden larmer og får træerne til at knirke. De sidste blade falder og hvirvles rundt i vinden. Uro blæser i strandkanten, bølger skyller på land og har tang, småsten og muslingeskaller med sig. Vi går op... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 