ร˜rnefjer

Lyset er en tรธvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mรธrket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vรฅgner tidligt og ligger lidt i mรธrket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge pรฅ uret pรฅ mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stรฅ op. Jeg... Continue Reading →

Sรฅ meget godt i vente

Efter mรธdet med Cleena, kaffe og solar plexus kager gรฅr Fleur og jeg en rask tur i skoven, inden vi vender hjem. Budskabet lader jeg simre, jeg har altid troet, at det var havet, som rummede mine svar. Nu hvisker noget i mig, at svaret er mangfoldigt og at skoven har sit at sige. Skoven,... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑