Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Ved Vintersolhverv står jeg op og tænder ild i brændeovnen. Iført en tyk trøje over natkjolen, sokker og et sjal laver jeg kaffe og forbereder mit morgenmåltid. Fleur har været ude, hun har spist og ligger nu roligt under bordet og kigger ind i ilden. Flammerne danser, en gnist antændes og ilden blusser op. Jeg... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
Fredag kommer, lyset bryder mørket og spilder blåt håb over landskabet. Silhuetter toner frem og jeg ser et glimt af uglen på taget af brændeskuret. Hun flyver lydløst tilbage til mørket. Selv tænder jeg lys og ild i brændeovnen. Køkkenet bades i blødt lys. Fleur går ud, kommer ind og får sin mad. Spiser hurtigt... Continue Reading →
Midt i november blæser det op og blade falder fra træerne i klynger af gult. Et sted i skoven er der en bro, jeg går over den og passerer en tærskel. Lyset er gråt og en smule diset, fugten er tyk og denne gang går jeg alene som Cleena foreslog. Skoven er fuld af gemte... Continue Reading →
Brónach har besøg af veninde fra fjern kyst. Det er sådan, hun præsenterer sig. Kvinde fra fjern kyst. Jeg rækker hende min hånd og mærker en varm kølighed. Hun ser mig i øjnene, hendes er isblå og nysgerrige. Ansigtet åbent, et smil vokser. ”Eidheann, hun lægger hovedet lidt på skrå, har vi ikke mødt hinanden... Continue Reading →
Længere nede i mulden ligger et frø, skriver pennen og jeg følger stille med. Tankerne er sat på pause, solidt placeret i stolen ved spisebordet er jeg fuldt fokuseret på den sti, bogstaverne tegner. Jeg følger dem med opmærksomhed som jeg følger energien i kroppen. Din opmærksomhed er en gave, en magisk gave, der flytter... Continue Reading →
Angharad kommer og går, dukker op på de særeste steder, ser, hvor jeg går. I landskabet giver hun sig ikke til kende, men vender ryggen til. Halen svinger i bløde bevægelser, et med det bølgende græs i klitterne. Jeg smiler, hilser på hende uden ord, når Fleur og jeg går vores ture. Ingen aftaler, ingen... Continue Reading →
Angharad forsvinder ligeså pludseligt, som hun kom. Der sker ikke mere kattemedicin den dag. Men jeg går med hendes ord og færdes i hendes sfære, øver mig på at lade min krop være blød og stærk på samme tid. Smidig er et godt ord. Det skriver jeg i min rejsedagbog. Smidighed er muligvis en nøgle.... Continue Reading →
Der dufter af tidligt efterår, luften er sprød og klar fra morgenstunden. Dis danser. Tyk af dug, fuld af æbler, fugt og bål. Gardinet blafrer stille, jeg putter armene ind under dynen og bliver liggende lidt endnu. Men så. Jeg rejser mig brat, strækker kroppen og tager et par dybe vejrtrækninger. ”Kom Fleur, vi vil... Continue Reading →
Det sker i dagene på vej mod fuldmåne. Den tiltagende fase, hvor alt gøres klar. Tilliden forsvinder. Det sker gradvist, jeg opdager det ikke, før det er for sent. Tillid er helt essentielt, det ved enhver, der går hjertets vej. Uden den er der ingen forbindelse. Der går en skygge for den indre sol og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 