Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Et intuitivt skriveforløb for kvinder (online) Fortællersken Peregrinas RejseEn heltindens rejse fra efterår og gennem vinterenIntuitiv skrivning og fortællingerHoldstart den 15. september 2024Varighed 6 måneder Et nyt Fortællersken forløb – et pennedyp dybere ✍️🍂❄️ Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. En pilgrimsrejse... Continue Reading →
"Mangler vi egentlig ikke en plantekvinde her i byen?" spørger jeg Muireann, mens vi spiser sommersuppe og konverserer om det, der bobler i hjertet. Hun er i færd med at føre suppeske til mund og det varer lidt, inden hun svarer. Hun giver sig tid, hver bevægelse er hellig. Selvom hun kan forekomme energisk og... Continue Reading →
Programmet for høstens og efterårets intuitive skrivekurser er næsten klar. Kun et nyt forløb er stadig i simregryden. Læs mere og kom med, hvis skrivelængslen kalder.
Det bliver Sommersolhverv og jeg fejrer alene. Allerede her er jeg nødt til at korrigere, for jeg er ikke alene. Jeg deler hus og liv med min hund Fleur. Og paradoksalt nok er det oftest, når jeg er allermest alene, set fra det ydre, at jeg slet ikke er det. Den tankegang er så snæver,... Continue Reading →
På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og... Continue Reading →
Vi venter på lyset. Fleur har været ude for at gøre sine morgentoilette, så kommer hun susende tilbage og gør utålmodigt ved døren. Inde i varmen ryster hun og ser forventningsfuld på mig, kom, vi skal ud i køkkenet og gøre, som vi gjorde i går. Rytmen er god, energien langsom, i dag mærker jeg... Continue Reading →
Vi skilles foran klitterne, der fører op til huset. Et knus og hun tager de første skridt i nordlig retning. Niamh. Pludselig var hun dér, nu er hun næsten borte, en mørk prik på gråbrunt sand. Fleur løber i forvejen op til huset, hun ved, at man ikke kan holde fast i det, der er... Continue Reading →
Da jeg vågner i det første dagslys, står jeg op og kommer hurtigt i tøjet. Der er køligt på mit værelse. Gardinet er trukket for, men det er hvidt og stoffet let. Tyndt novemberlys siver ind. Her er stille bortset fra lyden af vind og den knagende rumlen i huset. Ingen duft af kaffe eller... Continue Reading →
Mørket kommer tidligere nu. Stille sniger det ind over hækken og dæmper lyset i havet. Fugten vokser og skærper duftene, Jeg ser hende på en tidlig morgentur, hvor jeg i stedet for at gå til havet følger en intuitiv impuls og går op til landevejen og over mod skoven. Det er som om noget kalder... Continue Reading →
“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.” Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 