Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Nu vender hun sig om. For første gang sker det, jeg står bag et af grantræerne med udsigt over stranden. Blandt hybenbuske med modne frugter, røde, orange, som himlen, der åbner sig. Nu vender hun sig om, halvt skjult bag det lange hår, svøbt i sin lilla kåbe. Fløjl, tænker jeg eller silke. Men det... Continue Reading →
Det er fint at være her på Daggryets Ø. Forunderligt at sidde her i vandkanten ved fyrtårnet, det sted, der opstod i drømme, i små fragmenter af lys. Et sted midt i mulden, et sted i mørket. Nu ser jeg øen gennem mine øjne, mærker dens energi i hjertet og høster de fortællinger, der trives... Continue Reading →
Daggry har månerester og dis. Lyset er helt specielt, jeg træder ud af min hytte på bare fødder og bader i fugt. Så skete det, jeg stod på tærsklen og så det ske. Et vidne til sommerens farvel og efterårets ankomst. Jeg mærker efter, lettelse, en følelse af noget nyt. Fugten gør mine fødder kolde.... Continue Reading →
”Slap af” hvisker fyrtårnets ånd, ”du kan ikke stoppe det, men du kan heller ikke få det til at ske. Faktisk er du helt overflødig. En overflødighed, der sætter dig fri til at opleve, hvis du bare tillader og lader det ske. Din egen udfoldelse. Daggryets lys. Det sker helt af sig selv, når du... Continue Reading →
Jeg har tilbragt min første nat på Daggryets Ø og i modsætning til, hvad jeg troede, bliver jeg nu kærligt inviteret til at holde mine kort tæt til hånden. Det kort, som Gwenllian har skænket mig og den guidning, hun har givet. Hvorfor? spørger du måske, jeg vil høre, hvordan det er at være på... Continue Reading →
Tag ikke fejl, på Rejsen til Daggryets Ø lærer vi også at skrive. Men kan vi ikke skrive allerede? Jo, men som enhver musiker eller danser må vi øve os for at udvikle os og for at vedligeholde vores stemme og skriveflow. Jeg har haft kvinder i forløb, som krydsede læringen af, efterhånden som de... Continue Reading →
På vej over havet, på vej mod Daggryets Ø, fortæller hun midt lidt mere om øen. Efter kaffe og daggrysboller drikker vi lidt vand med citron og lader hav og bølgeskvulp dulme gammel sorg. Den vuggende rytme, de tre måger, der følger os på vej, lyden af skibets motor, det må være en fiskekutter, siger... Continue Reading →
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →
Hjertelig velkommen til Bureauet for Magiske Skriverejser, som er en del af Skriveskolen for Fortællersker. Her finder du skriverejser, der tager dig på en indre rejse i et magisk univers af fortællinger. Det er pilgrimsrejser med pen. Ofte går rejserne et særligt sted hen, hvor der er indre skatte at opdage eller genopdage. Over tid... Continue Reading →
Skibet. Færgen, der ligner en stor fiskekutter. En båd eller som det hedder på engelsk, Vessel. Vessel, eller skibet, er en feminin og nærende form på samme måde som et bæger eller en livmoder er det. Skibet repræsenterer modtagelighed, intuition og som sådan er det et rum som er nødvendigt en spirituel rejse. Kom, lad... Continue Reading →
