Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der sker et skift i energien. Jeg ved ikke, om det skyldes Caitríonas uventede ankomst eller det er højsommeren, som tager over. Vendepunktet er sket. Lyset er nu aftagende og mørket vokser i det stille. På nuværende tidspunkt kan man hverken se eller mærke det og dog. Tonen er en anden. På Pensionatet er endnu... Continue Reading →
Hun står udenfor havelågen og venter. En fremmed skikkelse, en kvinde, jeg ikke har set før. Hun er iført en grønblomstret kjole, der når ned til fødderne og hendes lange hår er prydet med en blomsterkrans. Hendes øjne er grønne som kjolen, håret er mørkt. Der er ingen tvivl om, at hun venter på nogen... Continue Reading →
Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset... Continue Reading →
”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke. ”Hjem til virkeligheden?”... Continue Reading →
Iført min hvide kjole og på bare fødder springer jeg over bålet. Med den ene hånd holder jeg fast i stoffet, så det ikke tages af flammerne. Med den anden hånd holder jeg balancen. Flyvende til lyden af klapsalver og stemmer fra de venner, som er mødt op. Det er først på aftenen i Caileans... Continue Reading →
Det er dagen før Sommersolhverv og nervøsiteten er forsvundet. Min kjole hænger på en bøjle udenpå skabslågen og på skrivebordet under det åbne vindue ligger min rejsedagbog. Opslået og med fire ord på første linje. Det er så fint. Jeg er ikke længere i tvivl. Ceremonien i morgen ved Sommersolhverv er en tærskel, som jeg... Continue Reading →
Fredagen kommer og Elva og jeg gør som aftalt. Vi har booket et par værelser på byens hotel, som ligger på et af de små strøg bag torvet. Når man forlader Pensionatet og ikke kommer tilbage inden midnat, skal man skrive i den store bog, som ligger på chatollet i hallen. Det gælder selvfølgelig ikke... Continue Reading →
Hver morgen øver jeg mig på at vågne i stilhed. Fra første færd, sommerlys gennem gardinet, dansende skygger over gulv og væg. Øjnene, der åbner sig og ser. Inden tanker tager over. Det er det øjeblik, jeg beskytter. Hvis jeg ikke er bevidst om det, svømmer jeg snart i en strøm af tanker, der farver... Continue Reading →
Eftermiddagen strækker sig dovent, vinden er i øst. Jeg har siddet på verandaen og læst i min bog. Virginia stak hovedet ud og spurgte, om jeg ville have en kop kaffe. Jeg nikkede taknemmeligt og hun serverede den i et glas med havremælk og karamelsirup. Som på en café. Med udsigt til æbletræ og solsorten,... Continue Reading →
”Jeg er væk hele weekenden” proklamerer Virginia, da hun bærer morgenmaden ud på terrassen. Det er køligere i dag og jeg skutter mig i min badekåbe. Bag mig i en stor kurv ligger tæpper og jeg fisker et frem, som jeg putter mig i. Den varme kaffe gør godt, de lune boller ditto. Oonagh ser... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 