Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Det er helt normalt” siger Brónach og skænker te i blå keramikkrus, ”at den slags kommer om natten. Bedst som man hviler i al sårbarhed på puden, kommer frygten sejlende i sin larmende fiskekutter. Snøren kastes ud, man indfanges. Uforberedt og i mørke.” ”Så du kender det?” spørger jeg og har brug for at høre,... Continue Reading →
I 2025 har jeg 10-års jubilæum som skrivecoach og underviser. I den forbindelse har jeg lyst til at fejre min vej og undervisning. Det gør jeg blandt andet ved at tilbyde mit nye skriveforløb Fortællersken Det Magiske Univers, som er for både nye og gamle deltagere og er en fejring af fortællingens kraft og det... Continue Reading →
Søndag er en hellig dag. Da lyset sniger sig op i horisonten, forlader jeg sengen og med Fleur i hælene går jeg ned af trappen og tænder ilden i brændeovnen. Kaffe sættes over, der er friskbagte boller fra i går med gavmilde håndfulde af tranebær og sesamfrø. Fleur får sit, jeg sætter mig ved bordet... Continue Reading →
Midt i november blæser det op og blade falder fra træerne i klynger af gult. Et sted i skoven er der en bro, jeg går over den og passerer en tærskel. Lyset er gråt og en smule diset, fugten er tyk og denne gang går jeg alene som Cleena foreslog. Skoven er fuld af gemte... Continue Reading →
”Cathleen Eimear? Skrædderen?” Poppy nikker og smiler på en lidt mystisk måde. Hun rækker min suppe over disken, jeg spiser tidlig frokost i dag og er den første gæst på caféen. Hun har tændt små lys på bordene, jeg sætter mig på min sædvanlige plads med Fleur under bordet. Poppy følger efter mig bærende på... Continue Reading →
Morgenerne er langsommere nu. Mørket hænger ved og dagen tøver. Da lyset endelig kommer, får jeg øje på solen bag træerne og forbereder mig på en solopgang. Men da solen er stået op, går den direkte ind bag skyerne som lukker sig om den. Jeg trisser tilbage til køkkenet, sætter kaffe over og forbereder min... Continue Reading →
Der er ikke noget galt. Du er ikke havnet på et forkert sted. Der står ikke noget i vejen for din indre udfoldelse, hvis du bliver her. Forankret og forbundet. Tæt på vinter og rodenergiens tid. Her kan lære at ære din dybe forbindelse til både jorden og det magiske univers uden de sædvanlige impulser,... Continue Reading →
Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →
Beslutningen om at blive ændrer alt. Vejen videre går ind. Ind i mørket. Ind i noget, der føles som ingenting. Alt i mig stritter imod og i et par dage er jeg urolig og føler mig kuldsejlet. Det kan da ikke passe? Er det virkelig min vej? Men selvom jeg stivner, må jeg samtidig erkende,... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 