Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Dage går og dage kommer. Maj bliver juni, forår bliver sommer. I løbet af få uger har det hele flasket sig for Elva som var det meningen, at det skulle ske. Hun køber sin vogn af en fyr, som Seamus kender. Som dominobrikker byder det sig til, men de falder ikke, brikkerne. De rejser sig... Continue Reading →
Uanset, hvilket rum, vi skriver i og uanset, hvor stærk og dragende vores intention er, så har den intuitive skrivning og du, som holder pennen, stadig brug for en vis disciplin omkring dine skriverier. Den intuitive skrivning, som ofte fragter os ind i den første kreative fase, hvor vi åbner døre og vinduer, lægger spor... Continue Reading →
”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet? Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg... Continue Reading →
Dage med ustadigt majvejr følger. Det er et forunderligt skue og umuligt at forudsige. Men jeg opdager, at jeg er faldet på plads et sted i mig selv, jeg føler mig fri ved blot at betragte. Tid i haven bagved huset, tid på terrassen med udsigt til klitter og hav. Løbe ind i tørvejr, når... Continue Reading →
Brónach er i haven, som nu blomstrer i al mangfoldighed. En brise fra havet bevæger sig mellem træer og grene, et vindpust af noget, som får haven til at danse. Træerne, blomsterne, græsset og mælkebøtterne. De sarte røde valmuer, som dog er det stærkeste, jeg ved. Fleur løber i forvejen og proklamerer, at vi er... Continue Reading →
“Det er sværere end jeg troede” indrømmer Elva ved morgenbordet. Efter regnen er luften tung af fugt og horisonten diset. Vinden er stille og skaber plads til ro. Jeg er træt, kan jeg mærke. Men det er morgen. Tidligt. Og vi har begge været vågne under fuldmånen, selvom vi ikke mødtes som vi har gjort... Continue Reading →
«Eidheann, er du her? Eidheann”? Jeg hører hende kalde, stemmen bæres af vinden. Vinden som har raset i dagevis, mens solen bager fra næsten skyfri himmel. Alt der var vådt, er blevet tørt. Men på stranden går alt som det plejer, vi går her i hvert fald. Fleur og jeg. Der er fralandsvind og bag... Continue Reading →
Maj er frodig dejlighed. Maj er tidlige morgener, hvor lyset finder sprækker og siver ind. Maj er fuglesang, blomstring og blæst fra øst. Eidheann, siger jeg til mig selv, da jeg vågner tidligt og ligger stille i håb om at falde i søvn igen. Du skal nyde det nu. Ikke som en bebrejdelse, men en... Continue Reading →
”Jeg ved godt, hvad du har gjort” siger Elva og smiler, da jeg vender tilbage. Hun står i døråbningen. Jeg rækker hende to poser med varer og lukker Fleur ud af bilen. Giver mig god tid. I buskene kan jeg høre solsorten synge. Duften af frodighed er forstærket efter regnen. Livet er lige her lige... Continue Reading →
En pludselig indskydelse får mig til at løbe op af trappen og hente vandrebogen i soveværelset. Den ligger nu i øverste skuffe sammen med mit undertøj. Indbundet i brunt læder og med sin titel skrevet i guldbogstaver. Slidte gule sider, sporadiske fedtpletter og små spor efter de kvinder, som havde bogen hos sig. Nu er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 