Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg er en morgenfugl. Sådan har det altid været. Men nu er det stadig dunkelt, når jeg vågner, eftersom nogen stjal en time. Det tager tid at få den tilbage. Morgenen har mistet sit lys. Jeg vender mig om og prøver at finde søvnen, men den er forsvundet. Fleur vender sig i fodenden med et... Continue Reading →
I går er blevet til i dag og det regner. Jeg trækker tiden ud, bliver siddende i køkkenet foran ilden og skænker en ny kop kaffe, Fleur ligger veltilfreds ved mine fødder. Lyset er dæmpet, det føles ikke som forår i dag. Et skridt frem og to tilbage. En tærskel, som udvider sig og kalder... Continue Reading →
Du tænker sikkert, at jeg har glemt kortet. Det har jeg ikke. Men det er sandt, jeg har ikke vendt det op, jeg har lagt det i en skuffe. Skuffen befinder sig i den gamle kommode, jeg har stående i gangen. Den øverste skuffe kan lukkes med en guldnøgle. Det er i den skuffe, at... Continue Reading →
Påsken strækker sig ind i marts sidste dage, lyset vokser lidt og ser sig omkring. En havørn krydser mit spor ved havet. Og på den sidste søndag i marts har nogen pillet ved klokken og stjålet en time. Jeg vågner en smule omtumlet og opdager, at tiden er fremskreden. Betyder det noget? Ikke mentalt, men... Continue Reading →
Jeg skabte Fortællerskens Årshjul, fordi jeg gennem årene har fået utallige henvendelser fra kvinder, som gerne ville lære mere om årshjulet. Og hvad bedre end at lære årshjulet at kende ved selv at forankre sig i det og gennem sin skrivning at høste fortællinger, der handler om årstid og energi? Det er en glæde at... Continue Reading →
Hvis du ikke har prøvet at skrive cyklisk i Fortællerskens Årshjul, kan det muligvis være noget for dig. Nye deltagere starter den 1. april. Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den... Continue Reading →
De kommende byder på eftertænksomhed og solsort. Det er som om han støtter mig i at gå langsomt og færdes i den indre sfære af formløshed. Noget er undervejs, men det er ikke formgivet endnu. På sin vis er jeg forandret, men når jeg ser mig i spejlet, ligner jeg mig selv. Vi nærmer os... Continue Reading →
Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver... Continue Reading →
Så er vi alene igen, Fleur og jeg. I huset ved havet. Jeg lufter ud på gæsteværelset og vasker det brugte sengetøj og de håndklæder, Keeleigh lånte. Hun har efterladt en lille seddel på hovedpuden. Der står tak. Og lige det ord rammer mig i hjertekuglen, jeg bliver mør og kan mærke, at jeg er... Continue Reading →
Dagen før forårsjævndøgn skinner solen. Morgenen er klædt i frostkåbe og vores skridt knitrer, da vi går gennem bevoksningen i klitterne og ned på stranden. Toner skyller ind fra havet og en måge synger med. Fleur løber sit sædvanlige zigzag fra klitkant til vandkant og jeg går med lette skridt mod nord. En halv time... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 