Det virker, nรฅr jeg virker og jeg har ikke virket i et stykke tid. Det har vรฆret halvhjertet, et forsรธg pรฅ at fรฅ gang i en ild, der ikke rigtig ville brรฆnde. Den blev ved med at gรฅ ud. Enten slukkede jeg den selv, fordi jeg var for trรฆt til at kรฆmpe eller ogsรฅ blev... Continue Reading →
Gennem spejlet
โDu har nok lidt for mange reglerโ siger Neda forsigtigt med accent og fanger en oliven, som hun putter i munden. Hun ser pรฅ mig med brune mandelรธjne, det lange sorte hรฅr hรฆnger lรธst over hendes skuldre. Vi sidder bรฆnket i kรธkkenet, det er aften og Brรณnach har sluttet sig til os. Poppy, Neda, Brรณnach... Continue Reading →