Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg har ledt efter fortællingen i dagevis. Lige siden det gik op for mig, at Eidheann var taget af sted og ikke ville komme tilbage. Det varede lidt inden jeg kunne acceptere det og sorgen kom sejlende som en hjuldamper på bred flod. Bølger af accept skvulpede mod skroget på den gamle færge, der skulle... Continue Reading →
Hovedet larmer som vinden. Iskold sejler den over søen, fiskeplask og lyd af vinger. Det er morgen og vi går den samme tur som i går. Dog er alt anderledes. Plamager af skyer dækker himlen, regndråber laver ringe i søen og jeg har svært ved at tune ind. Alligevel er jeg bevidst og dermed ikke... Continue Reading →
Vi går tur ved søen med hundene. Det er morgen, tidligt, disen danser over marken, men solen er fremme og snart brændes fugten af. Det bliver en lun dag, den første dag i maj. Jeg har en intention om at være nærværende nu, alt for meget tid tilbringes i hovedet og det er tungt. Selvom... Continue Reading →
For nogle år tilbage mødte jeg uglen i en fortælling. Hun sagde følgende til mig og det husker jeg nu:”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 