Gulerodssuppe med chili

”Cathleen Eimear? Skrædderen?” Poppy nikker og smiler på en lidt mystisk måde. Hun rækker min suppe over disken, jeg spiser tidlig frokost i dag og er den første gæst på caféen. Hun har tændt små lys på bordene, jeg sætter mig på min sædvanlige plads med Fleur under bordet. Poppy følger efter mig bærende på... Continue Reading →

Der findes en skrædder

Morgenerne er langsommere nu. Mørket hænger ved og dagen tøver. Da lyset endelig kommer, får jeg øje på solen bag træerne og forbereder mig på en solopgang. Men da solen er stået op, går den direkte ind bag skyerne som lukker sig om den. Jeg trisser tilbage til køkkenet, sætter kaffe over og forbereder min... Continue Reading →

Hun vidste jeg ville komme

Der er ikke noget galt. Du er ikke havnet på et forkert sted. Der står ikke noget i vejen for din indre udfoldelse, hvis du bliver her. Forankret og forbundet. Tæt på vinter og rodenergiens tid. Her kan lære at ære din dybe forbindelse til både jorden og det magiske univers uden de sædvanlige impulser,... Continue Reading →

Det indre kald

Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →

Dybere rødder

Beslutningen om at blive ændrer alt. Vejen videre går ind. Ind i mørket. Ind i noget, der føles som ingenting. Alt i mig stritter imod og i et par dage er jeg urolig og føler mig kuldsejlet. Det kan da ikke passe? Er det virkelig min vej? Men selvom jeg stivner, må jeg samtidig erkende,... Continue Reading →

Jeg bliver her

Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →

Stille flow

Så meget godt i vente. Kaffen laver bryggelyde og stearinlyset blafrer. Morgenen er mørk, dis ruller ind over landskabet. I det fjerne tuder uglen og jeg hilser tavst på hende. Hun, som fortalte mig om magiske udsving. Så mange venner og frænder, tænker jeg og skriver det i min rejsedagbog ved køkkenbordet. Så mange bud... Continue Reading →

Kan du mærke månen stråle

Ved fuldmåne sidder Uglen i fyrretræet og svajer i vinden. Majestætisk spejder hun ud i mørket, der i månens anledning har sølvlys og skygge. Jeg er på vej i seng, slukker lyset og skal til at vende mig mod trappen, da jeg får øje på hende gennem vinduet mod gårdspladsen. Månelyset spilder sine stråler gennem... Continue Reading →

En velkommen forstyrrelse

”Det var en test” siger jeg til Poppy, som er kommet forbi iført vandrestøvler og vindjakke. Hun sætter sin bil i indkørslen, banker på og fortæller at hun vil gå sig en lang tur. Vil vi mon med? Fleur og jeg? Eller har vi andre planer? Det er først på eftermiddagen og lyset er behageligt,... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑