Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Søen er stille og dyb. Tågen har lagt sig til rette og dækker landskabet i uigennemsigtigt gråt. Drømmen er intakt, tydelig som tågen, når den er lettet, tyk som varmen på en sommerdag. Jeg går målrettet i retning mod søen. Søen ses ofte som et symbol på dybde, ro, stilhed og alenehed. Samtidig er søen... Continue Reading →
Vi mødes som regel udenfor og hengiver os til vejret og forårets lune. I dag byder april på kold østenvind og sporadiske regndråber. Til forret. Senere kommer solen. Måske. Uanset hvad færdes vi helst i naturen, men Aislinn har inviteret mig til kaffe på en cafe, som efter sigende ikke ligger så langt fra Pensionatet... Continue Reading →
Overskriften har været alene i mange dage. Den landede på forårsjord og blæste omkring i vinden. Nu åbner Aislinn sin højere hånd og den lander i hvide bakker. Overskriften på den fortælling, der har været undervejs i dagevis, men som ikke var formgivet og klar til at blive skrevet. Nu rumsterer den i kold østenvind,... Continue Reading →
”Jeg kan ikke forklare det”, siger hun med et grådkvalt smil. ”Forklaringen er klar før tid og således er det ingen sandhedsoplyser, det er et forkølet måske. Et forhastet forsøg på at forstå mentalt og dermed en nedsmeltning af alt det, der simrer og det, der ikke er formgivet endnu. Alt jeg kan gøre, er... Continue Reading →
”Jorden elsker dig” siger Aislinn, da vi på en forårsdag i april går tur sammen. Vi taler om det, hun vil skænke eleverne på sommerens skriveskole, som foregår på et gammelt pensionat et sted i naturen, som kun du ved. Jeg lytter, mærker og nyder bare at gå med hende og bevæge mig, et ben... Continue Reading →
Vi mødes i morgenlys på stranden. Brónach er begyndt at gå regelmæssige ture, jeg har hende mistænkt for at ville støde ind i os. Fleur og mig. Helt tilfældigt. Jeg smiler ved tanken, vi søger hinanden uden forventninger, vi er i stand til at lade opstå og tune ind på en fælles kanal. I dag... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 