Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Vi ærer november og det afspejles på Peregrinas Café” siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er søndag og vi åbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tændt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →
Dage i september. Dage på caféen i selskab med Caoilinn og de skønne gæster, som kigger forbi. Jeg er ved at lære byens beboere at kende og når Fleur og jeg går tur i gaderne, hilser vi på mange, som ved, hvem vi er. Det er en god følelse. Længe har jeg været anonym, en... Continue Reading →
Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går ned til fjorden gennem markvejen, hvor kornet nu er høstet på begge sider. Der dufter af bål og fugt, den umiskendelige lugt af høst. En brise følges med os og roder op i pels og hår. Jeg vifter en myg væk og da alt ånder fred, slipper jeg Fleur, der glad... Continue Reading →
Det er først på aftenen, vi har lukket caféen og sat os med et glas hvidvin i gården bagved huset. Her er stille, solen passerer dovent forbi og begynder at synke ned bag hustagene. Jeg har Fleur med i dag og har derfor tid, så da Caoilinn byder på et glas vin, tøver jeg ikke... Continue Reading →
Den lune morgen forandrer sig. Mørke skyer kommer marcherende hen over himlen og snart hører jeg de første tordenbrag. Regn falder. Jeg sidder i autocamperen og læser i min bog, planerne for min fridag er sat på hold. Vi nærmer os frokost og det regner stadig, jeg lader Fleur blive tilbage og går ned i... Continue Reading →
Det var sidste sommer at Peregrina kom til mig for første gang. En pilgrim i den keltiske tradition, en heltinde på rejse. Da jeg mærkede hendes tilstedeværelse, vidste jeg at jeg skulle skabe et nyt skriveforløb til kvinder, en skrivende pilgrimsrejse. Ceridwen’s Cauldron simrede og i de kommende måneder opstod ideen og skitserne til det... Continue Reading →
Jeg jager ikke fortællingen længere. I stedet stiller jeg mig til rådighed og lader fortællingernes ånd vide, at jeg er klar. Hvilken fortælling ønsker at blive skrevet gennem mig? Her går jeg, I kan se mig, fornemme mine skridt i revet grus. På den anden side af søen går jeg langs markerne, vinden hiver i... Continue Reading →
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
”Du har nok lidt for mange regler” siger Neda forsigtigt med accent og fanger en oliven, som hun putter i munden. Hun ser på mig med brune mandeløjne, det lange sorte hår hænger løst over hendes skuldre. Vi sidder bænket i køkkenet, det er aften og Brónach har sluttet sig til os. Poppy, Neda, Brónach... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 