Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er mig, de søger. Jeg ved det straks, noget klikker i mig og falder på plads. Uden at tænke nærmere over det, træder jeg gennem døren og ind i caféen. Mine øjne skal lige vænne sig til det dæmpede lys, så ser jeg bordene hyggeligt dækkede med gulternede duge og små glasvaser med vilde... Continue Reading →
Jeg har ledt efter fortællingen i dagevis. Lige siden det gik op for mig, at Eidheann var taget af sted og ikke ville komme tilbage. Det varede lidt inden jeg kunne acceptere det og sorgen kom sejlende som en hjuldamper på bred flod. Bølger af accept skvulpede mod skroget på den gamle færge, der skulle... Continue Reading →
Jeg må spørge Eidheann, hvad hun ønsker sig. Det her er hendes fortælling. Hun har taget afsked med Brónach og forladt huset ved havet. Det er midt i maj, vinden tager til og luften er kølig. Sol skinner fra blegblå himmel, man ser en autocamper køre ud af snoede veje, hårnålesving og gennem bratte kurver.... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. Så sluttede en cyklus og jeg måtte bevæge mig videre. Jeg fandt mit drømmehus ved havet og i lang troede jeg, at jeg skulle blive der.... Continue Reading →
Efter fuldmåne kommer stormen, så lægger den sig igen. Stormen. På stranden ligger tusind skatte af sten, muslingeskaller og tang. Jeg finder rav i morgenlyset glødende som en sol. Jeg taler med en måge. Lyset er vågent nu, bag mig har dagen rejst sig fra natten og bader kysten i et blødt skær. Kontraster danser... Continue Reading →
Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag. Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke... Continue Reading →
Det er et forunderligt syn. Det grå spøgelse med spraglet forklæde, den buttede kvinde med strygende skridt og kreativ kraft. Efterfulgt af en kvinde med kuffert og rygsæk, frakke og grøn hue. De sidste rester af månen bag et diset tæppe af løsslupne skyer. På natten for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Det... Continue Reading →
Hun hilser på mig gennem den tågedis, der ligger over landskabet. Resterne er månen svæver frem bag en sky. Lågen har lukket sig igen og jeg står på stien med klitterne og havet til venstre. Drejer jeg til højre, kommer jeg langs haven videre ud mod den store landevej. Mange gange har jeg gået her,... Continue Reading →
Jeg fik aldrig præsenteret mig. Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har jeg boet på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det har været mit hjem og mit liv. Nu er en cyklus ovre og det er ikke muligt at holde fast. Jeg må bevæge mig videre. Det gør... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 