Amatør på eventyr

morgenrødme

Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind i mellem har du hørt noget, som lød meget godt. Du fik det ikke lige skrevet ned, men du tror at du kan huske det, når du når frem til det tidspunkt, hvor du sætter dig ved tastaturet eller åbner notesbogen og tager pennen i hånden. Og så strander du. Lige dér.

Blokering

Mange blokerer ved synet af den blanke side. Cursoren blinker utålmodigt, afventede og krævende. De tomme linjer i notesbogen skriger og kræver opmærksomhed. De første ord, den første sætning, et afsnit der emmer af dragende inspiration. Skriv det! Men det gør vi ikke, vi skriver ikke, vi stivner.

Vi strander ved det, vi troede vi skulle skrive. Vi dør af skræk, i hvert fald bare lidt, når vi stirrer på den blanke side og mærker vores tårnhøje forventninger til egen formåen.

Jeg er perfektionist, sagde egoet og åd sig selv. Det smagte bare aldrig godt nok.

Vi havde jo en ide, vi havde en plan og et ønske om en bog, en fortælling eller i hvert fald og i det mindste et blogindlæg.  For som de fleste andre i vores kultur er vi inficeret med ideen om, at vi skal være berømte og have succes. At vores kreative anstrengelser skal give pote i en form for anerkendelse. Vi ønsker at være synlige, vi søger likes og hele tiden stræber vi efter mere. Noget bedre. Noget andet.

Kreativitet er for alle

Men hvad er det egentlig, vi længes efter, når vi sætter os ved den blanke side med intentionen om at fylde den ud? For en ting er sikkert, det evige fokus på produktet og på berømmelse og anerkendelse gør sjældent noget godt for vores kreative udfoldelser.

Kreativitet og skabelse er ikke kun noget for særligt udvalgte, store kunstnere og fantastiske ordmennesker. Det er for alle og det at skabe, lege og gøre noget med blanke sider og tomme flader er vores fødselsret og noget, som fra barns ben falder os naturligt og gør os både glade, levende og sprudlende. Når vi altså tør hengive os og glemme alt om produkt og berømmelse – i hvert fald for en stund.

Vi stivner og noget i os lukkes

Når vi blokerer ved synet af den blanke side og får kvalme ved tanken om vores egen perfektionisme, begynder noget i os at lukke sig ned. Det er som om nogen tager en kæmpemæssige hængelås og boltrer døren ind til det rum, hvor alt det spændende, eventyrlige og glædelige befinder sig. Vi bliver langsomt mindre, vi skrumper ind og det uskabte sætter sig som smerter og spændinger. Og vi bilder os måske ind, at vi er ved at blive syge og det er vi også, men det er ikke en sygdom som kan kureres med piller. Det er et symptom, for der findes ingen:

Du-har-glemt-at-lege-piller
Du-har-glemt-at-synge-piller
Du-har-glemt-at-danse-piller
Du-har-glemt-at-lade-din-sjæls-fortællinger-skrive-piller

Hovedpinen var en historie

En dag havde jeg en irriterende hovedpine. Jeg prøvede alt for at få den til at gå væk. Meditation. En løbetur. Frisk luft og masser af vand. Til sidst tog jeg hovedpinepiller, men lige meget hjalp det. Sidst på eftermiddagen vidste jeg pludselig, hvad jeg skulle. Jeg satte mig ved tastaturet og så snart jeg begyndte at skrive, flød en historie ud. Den var som en elv, en rivende strøm og jeg skrev og skrev. Bagefter var hovedpinen forsvundet. Jeg sad og smilede, for jeg sad nu med en historie. Hovedpinen var en historie, der ville skrives, det var følelsen af noget uforløst. Og det er det, der sker, når vi ikke skaber og skriver. Vi oplever smerte, spændinger og tankerne bliver uforholdsmæssigt tunge. Desværre lader vi ofte de tunge tanker sætte dagsordenen og det er sjældent, at sindet ligefrem opfordrer½ til at skrive og være kreative. Nej, vi må søge dybere og lytte mere intenst. Kunne det være noget, der gerne vil skabes? Kunne det være en historie, et maleri eller noget andet, der forsøger at komme igennem mig? Og skyldes smerten det faktum, at jeg ikke åbner mig, men derimod holder kanalerne lukkede?

Glem produktet og hengiv dig til processen

Vi er skabt til skabe. Og når vi ikke gør det, vi er skabt til at gøre, gør det ondt. Vi drømmer om at skrive bøger eller lave spændende malerier og vi beundrer andre, som gør det. Men at gøre det selv er en oplevelse for sig. Og faktisk behøver man slet ikke at skabe med et produkt for øje. Det tror vi bare, vi har lært at vi skal præstere. Vi gør sjældent noget af lyst og for sjov. Men hvis vi virkelig turde gøre det også, hvis vi bare satte os ned og skrev, fordi vi ikke kunne lade være, så ville det være en både godgørende og healende oplevelse. For vi er ikke alene skabt til at skabe, vi er også skabt til at lege og le. Latter gør også godt, det ved vi jo, men vi ler alt for sjældent. Vi tager livet alt for alvorligt. Legen bliver glemt og det samme gør den gode, healende proces.

For sjov

At skrive eller male for sjovt. At skabe, fordi vi ikke kan lade være. Det behøver ikke at være en bog i maven. Det kan være, at du længes efter at skrive dig selv.

Sådan var det for mig, jeg troede, at det var en bog, for forfatterdrømmen havde jeg på ingen måde glemt, men til at begynde med var det noget helt andet og i virkeligheden langt større, der gav mig den dybe længsel. Hvem skulle have troet det? Bag ordene og mellem linjerne gemte der sig dybe drømme, der skulle vise sig at forandre mit liv. Ord efter ord blev jeg taget med på en rejse i mig selv, lidt efter lidt afslørede længsler sig for mig og det samme gjorde visdommen. Jeg blev forbavset over, hvad jeg vidste indeni og jeg opdagede, at jeg faktisk havde alle svarene selv.

Snart forstod jeg at det var min sjæl, der talte til mig. Min sjæl, mit højere selv, kald det hvad du vil. For mig er det sjælen. Den talte og den forkyndte, den kendte til min dybe længsler og den vidste, hvad jeg drømte om. Den vidste også, hvilket potentiale, jeg havde og den kendte mit livs agenda. Min sjæls agenda. Så jo mere jeg lyttede og forstod, at jeg var min egen guru, desto mere indsigt fik jeg serveret.

Skriv dit liv, skriv din sjæl

Så det behøver ikke bare at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel og glæde og opdage, at du har en helt anden drøm med dit liv. Men det behøver ikke at være så dramatisk. Måske længes din sjæl bare efter at du skal møde op og tage imod, skrive, skabe og nyde den godgørende følelse af ren kreativitet, der risler som en kilde gennem dig. Når vi skriver på denne måde, åbne, modtagelig og nysgerrige udvikler vi i øvrigt også vores intuition. Efterhånden bliver sjælens stemme tydeligere og ofte hænder det, at den begynder at skrive gennem os. Her opstår en vidunderlig genklang. Endelig fik sjælen ørenlyd, endelig lytter vi. Og det er fra det sted, at vi kan skrive sjælens fortællinger.

Vi har glemt at danse

Vi bliver syge, når vi glemmer at lege, synge, danse, skrive eller gøre det, der gør os godt. Og de fleste af os har stor længsel efter at møde os selv i direkte dans med kreativiteten, ansigt til ansigt med selve skabelsen og det, vi selv er kommet af.

Vi har glemt at lege, synge, danse og skrive vores liv. Hver sjæl har sine fortællinger og det er dem, vi længes efter, når vi mærker længslen. Det ”noget” kan ikke fanges i en tanke, det er virkelig ikke noget, du kan tænke dig til. Alle de spekulationer gør dig kun træt. Den slags tanker trætter, for det kan ikke tænkes. Det skal leves, mærkes og danse. Det er en hengivelse til processen og et JA til mødet med kreativiteten, der både strømmer fra os og til os, når vi møder op og begiver os på vej. Og de første ord, sætninger, afsnit eller sider er på ingen måde afgørende for resten af skriverejsen.

Glem dommeren og vær en eventyrer

Det ville være det samme, hvis du bedømte din tur til New Zealand ud fra de første timer i lufthaven og ombord på flyet. Du er jo slet ikke nået til New Zealand. Og du er ikke nået til dit skrivende rejsemål, når du har skrevet de første sider. Ikke nødvendigvis. Hvis du derimod vælger at lade ordene være dit transportmiddelog du skriver dig vej – ind eller ud til det – der gerne vil skrives gennem dig, så bliver du automatisk mere modtagelig, nysgerrig og eventyrlysten. Det er jo bare ord. Først et, så et til. Du kan også vælge at have tillid til, at historien vil skrive sig selv, når blot du bliver ved med at skrive. På et tidspunkt dukker den op og så skal du blot sige ”hej” og tage imod. Skrive det, du møder, lytte, smelte, blive.

Det er et fantastisk råd på skriverejsen og i processen. Glem dig selv og forsvind ind i alt det, du møder på din vej. Bliv din vej, vær det træ, der står i vejkanten, vejen du rejser på, himlen over dig og havet for enden af strandvejen. Forsvind ind i alt det, du mærker og fornemmer, bliv dine følelser, dine impulser og de dufte, der år dine næsebor. Jo mere du kan glemme dig selv og det produkt, du så gerne vil fremtrylle, desto mere glad og overrasket vil du blive over, at nøjagtigt det, du trænger til, vil dukke op når du mindst af alt venter det. Skriv dig frem til det, gå på opdagelse og smelt sammen med alt det, du støder på undervejs.

Vær en amatør

Vi har talt og skrevet om det både på de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne. Det er en gave, hvis vi tør tænke på os selv som amatør. For det er vi alle, når vi gør noget, vi elsker at gøre. Ikke fordi vi partout skal “noget” med det, ikke fordi vi ønsker at blive noget andet, end vi er. Men fordi. Vi elsker. Der står følgende om en amatør og ordets betydning på Wikipedia:

En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet – f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. På denne vis adskiller en amatør sig fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.

Lad skriveglæden være dit formål

En amatør har i ordets egentlig betydning lidenskaben og ikke levevejen som sit primære fokus, glæden er hans eller hendes formål. Sjælen er amatør, en der elsker at skrive (og skabe) af kærlighed til selve gerningen og den kreative proces. Uanset om du senere skulle finde ud af, at det du har skabt og skrevet egner sig til udgivelse af en slags, så sæt ud på din skriverejse med en hjertelig intention: At nyde processen som en vaskægte amatør. En amatør på eventyr.

Kærlig hilsen
Lene


Forårscirklen – et skrivegruppeforløb

Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

På skrivende rejse gennem foråret

Forårscirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Vi starter den 6. marts og begiver os ud på en skrivende rejse gennem foråret indtil udgangen af juni. Skrivecirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Hjertets fortællinger er nemlig som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej.

Forårscirklen er for kvinder med skrivelængsel – og du er velkommen uanset hvilken alder du har.  Lad din skrivelængsel være din døråbning. Kom og tag med på at skrivende forårseventyr. Der er stadig ledige pladser – tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Invitation til Forårscirklen og mere info om forløbet finder du i linket her.

Birds of a feather

 

 

Sjælevej

Skoven_december

Jeg tror på, at der findes en perfekt sjælevej og måde for os, hver især. Vi kender den ikke i forvejen, men vi har naturligvis dybe fornemmelser. Og hver eneste gang vi mærker genklang i ord, stemninger eller på steder, som vi tilsyneladende ikke kender, er det vores sjæl, som taler til os.

Vejen er anvist og skabt til os for at vi kan skabe den. Vi skal med andre ord finde, skabe og blive vores vej. Og hvis vi virkelig følger glæden og de indre anvisninger (glæde, synergi, autenticitet og sindsro), så vil vi langsomt nærmere os vores vej. Skabt af os selv for hvert skridt vi tager i glædens retning.

Langsomhed er et af nøgleordene. For det er ofte, når vi stopper op og giver os tid, at vi får både svar og indsigt. Måske har du prøvet det? Hvordan et svar pludselig kommer til dig, når du vandrer i skoven omgivet af naturen? Eller du mærker noget, en ide, noget dybere og mere sandt. Når farten sættes ned og vi tillader os selv at slappe af, så kommer det til os. Det vi ledte efter. Det vi længes efter.

Vejen viser sig, når vi møder op og begynder at gå. Det er med andre ord os selv, som er nøglen. Det er vores fremmøde, som gør forskellen og den intention, vi bærer med os i hjertet. Det er vores åbenhed og vores parathed til at give slip på både kontrol og forestillinger. For vi kan ikke vide på forhånd. Vi må følge glæden og begynde at spørge indad. Og når vi først åbner os for vores egen visdom og vores sjæls agenda, så sker der noget magisk.

Vejen kan skrives

Vejen kan skrives. Og hvis du som jeg konstant er opfyldt af en forunderlig skrivelængsel, så er det sandsynligvis fordi at din sjæl gerne vil tale til dig gennem det skrevne ord. Sådan var det for mig. Jeg mødte op og skrev morgensider, helt ubevidst i starten, men sådan behøver det slet ikke at være. Du kan helt bevidst fylde dit hjerte med en intention om at lære din sjæl og dens dybeste formål at kende. Og du kan skrive det frem.

Du kan vælge at gøre det selv. Start i dag, så er du på vej. Eller du kan …

Tage på skriverejse og skrive din sjæl

Et af mine skrivecoachingforløb – Skriv din Sjæl – har til formål at åbne op for din sjæls dybe visdom. Gennem opgaver og skriveøvelser går du på opdagelse i din drøm og får efterhånden formuleret en visdom, et slags formålserklæring om det, der er sandt for dig. For at finde sit formål og formulere det er sjælearbejde. Og vejen bliver til, mens du går, efterhånden som skriverejsen folder sig ud og vi har gode udvekslinger og samtaler om det, der opstår, vil skriverejsen og forløbet blive tilpasset lige netop dig og det, der viser sig på din vej.

Jeg introducerer dig også for små meditationer, vejrtrækningsøvelser og andre værktøjer, som kan bringe ro til din skriveproces og give dig styrke.

I skriveforløbet indgår også rejsedagbog og rejsebreve til mig. Gennem ord og skriverier får du løst op for alt det, der rumler som torden indeni og du opdager, at du jo faktisk er din egen guru. Du finder tilbage til glemte drømme, hemmelige døre og steder, som du kender. Du skriver din vej og du husker alt det, du havde glemt.

Du skriver din sjæl.

Måske ses vi på skriverejsen i 2015?

Kærlig hilsen Lene