Sjælevej

Skoven_december

Jeg tror på, at der findes en perfekt sjælevej og måde for os, hver især. Vi kender den ikke i forvejen, men vi har naturligvis dybe fornemmelser. Og hver eneste gang vi mærker genklang i ord, stemninger eller på steder, som vi tilsyneladende ikke kender, er det vores sjæl, som taler til os.

Vejen er anvist og skabt til os for at vi kan skabe den. Vi skal med andre ord finde, skabe og blive vores vej. Og hvis vi virkelig følger glæden og de indre anvisninger (glæde, synergi, autenticitet og sindsro), så vil vi langsomt nærmere os vores vej. Skabt af os selv for hvert skridt vi tager i glædens retning.

Langsomhed er et af nøgleordene. For det er ofte, når vi stopper op og giver os tid, at vi får både svar og indsigt. Måske har du prøvet det? Hvordan et svar pludselig kommer til dig, når du vandrer i skoven omgivet af naturen? Eller du mærker noget, en ide, noget dybere og mere sandt. Når farten sættes ned og vi tillader os selv at slappe af, så kommer det til os. Det vi ledte efter. Det vi længes efter.

Vejen viser sig, når vi møder op og begynder at gå. Det er med andre ord os selv, som er nøglen. Det er vores fremmøde, som gør forskellen og den intention, vi bærer med os i hjertet. Det er vores åbenhed og vores parathed til at give slip på både kontrol og forestillinger. For vi kan ikke vide på forhånd. Vi må følge glæden og begynde at spørge indad. Og når vi først åbner os for vores egen visdom og vores sjæls agenda, så sker der noget magisk.

Vejen kan skrives

Vejen kan skrives. Og hvis du som jeg konstant er opfyldt af en forunderlig skrivelængsel, så er det sandsynligvis fordi at din sjæl gerne vil tale til dig gennem det skrevne ord. Sådan var det for mig. Jeg mødte op og skrev morgensider, helt ubevidst i starten, men sådan behøver det slet ikke at være. Du kan helt bevidst fylde dit hjerte med en intention om at lære din sjæl og dens dybeste formål at kende. Og du kan skrive det frem.

Du kan vælge at gøre det selv. Start i dag, så er du på vej. Eller du kan …

Tage på skriverejse og skrive din sjæl

Et af mine skrivecoachingforløb – Skriv din Sjæl – har til formål at åbne op for din sjæls dybe visdom. Gennem opgaver og skriveøvelser går du på opdagelse i din drøm og får efterhånden formuleret en visdom, et slags formålserklæring om det, der er sandt for dig. For at finde sit formål og formulere det er sjælearbejde. Og vejen bliver til, mens du går, efterhånden som skriverejsen folder sig ud og vi har gode udvekslinger og samtaler om det, der opstår, vil skriverejsen og forløbet blive tilpasset lige netop dig og det, der viser sig på din vej.

Jeg introducerer dig også for små meditationer, vejrtrækningsøvelser og andre værktøjer, som kan bringe ro til din skriveproces og give dig styrke.

I skriveforløbet indgår også rejsedagbog og rejsebreve til mig. Gennem ord og skriverier får du løst op for alt det, der rumler som torden indeni og du opdager, at du jo faktisk er din egen guru. Du finder tilbage til glemte drømme, hemmelige døre og steder, som du kender. Du skriver din vej og du husker alt det, du havde glemt.

Du skriver din sjæl.

Måske ses vi på skriverejsen i 2015?

Kærlig hilsen Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s