Tag: Fortællersken Pennens Kraft

Ravnekaldet

Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min plantefrænde... Continue Reading →

0

Fortællersken Pennens Kraft

Fortællersken Pennens Kraft er et intuitivt skrivekursus for kvinder, som foregår online og starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn, men allerede fra 7. marts kan du begynde at simre med din intention. Du får en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring.

0

Ingen grund til gemmeleg

Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →

0

Den bedste sandhed lige nu

Nogen har foretaget ændringer, siden du sidst åbnede dokumentet. Nederst i højre hjørne står teksten og venter på, at jeg skal gå i panik. For hvem er nogen? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg smiler, mens solen vandrer ind over hustaget og bader klitterne i blødskarpt lys, jeg registrerer den lille uro, der... Continue Reading →

0

Havet i dråben

Jeg åbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bølger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bølgerne slog mod land og himlen var grå, gravid med regn og klar til at føde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende øjne og en varm favn. Ventende tålmodigt på, at vi... Continue Reading →

0

Ørnefjer

Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg... Continue Reading →

0

Et hus i mørket

Nu sker der noget i naturen. Måske er det efteråret, som spejles i mig og forkølelsen er et tegn på, at kroppen sætter noget fri. Det sker altid bagefter, når noget er forbi. Den forsinkelse kan være svær at forstå, men den har perfekt timing. Næste morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden.... Continue Reading →

0

Underlige dage

”Hvor længe skal jeg vente” spørger jeg vildsvinet i drømmen. Han dukker op i en lysning og underligt nok er jeg ikke bange. Vi kender hinanden fra før og derfor tøver jeg heller ikke med mit spørgsmål. ”Længe nok” svarer han nøgtern og tager et par skridt i min retning. Bag ham er træstammerne nøgne... Continue Reading →

0

Klog ko i disen

Ind i mellem er det en god ide at bryde rutinen. Det gør jeg, da jeg i stedet for at gå til havet, drejer af mod højre og går op af stien til landevejen. Jeg følger disen, den kalder på mig fra de høstede marker og fra engen, hvor jeg engang i mellem møder Tarbh.... Continue Reading →

0

Blog på WordPress.com.

Up ↑