Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
April er lunefuld. Sådan har det altid været. Efter et par dage med lune temperaturer, skifter vejret, det blæser op og regner. Jeg vågner tidligt, men bliver liggende under dynen i håb om at falde i søvn igen. Det sker ikke. Da lyset kommer snigende dæmpet af regntunge skyer, står jeg op og går ned... Continue Reading →
”Velkommen” siger kvinden i grønt og gentager skiltets budskab. Jeg føler mig afslappet og hilser på hende. Fleur logrer. Vi står foran hendes havelåge, hun på den ene side og jeg på den anden. Foråret er kommet til hendes have, alt er lysegrønt og blomstrende, der er påskeliljer, krokus og nogle lilla blomster, jeg ikke... Continue Reading →
Kom med på Intuitiv Sommerskriveskole og sæt din indre fortællerske i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive. Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Temaet er vandets element. Vi skal til havet, søen og floden.... Continue Reading →
Jeg er en morgenfugl. Sådan har det altid været. Men nu er det stadig dunkelt, når jeg vågner, eftersom nogen stjal en time. Det tager tid at få den tilbage. Morgenen har mistet sit lys. Jeg vender mig om og prøver at finde søvnen, men den er forsvundet. Fleur vender sig i fodenden med et... Continue Reading →
I går er blevet til i dag og det regner. Jeg trækker tiden ud, bliver siddende i køkkenet foran ilden og skænker en ny kop kaffe, Fleur ligger veltilfreds ved mine fødder. Lyset er dæmpet, det føles ikke som forår i dag. Et skridt frem og to tilbage. En tærskel, som udvider sig og kalder... Continue Reading →
Du tænker sikkert, at jeg har glemt kortet. Det har jeg ikke. Men det er sandt, jeg har ikke vendt det op, jeg har lagt det i en skuffe. Skuffen befinder sig i den gamle kommode, jeg har stående i gangen. Den øverste skuffe kan lukkes med en guldnøgle. Det er i den skuffe, at... Continue Reading →
Påsken strækker sig ind i marts sidste dage, lyset vokser lidt og ser sig omkring. En havørn krydser mit spor ved havet. Og på den sidste søndag i marts har nogen pillet ved klokken og stjålet en time. Jeg vågner en smule omtumlet og opdager, at tiden er fremskreden. Betyder det noget? Ikke mentalt, men... Continue Reading →
De kommende byder på eftertænksomhed og solsort. Det er som om han støtter mig i at gå langsomt og færdes i den indre sfære af formløshed. Noget er undervejs, men det er ikke formgivet endnu. På sin vis er jeg forandret, men når jeg ser mig i spejlet, ligner jeg mig selv. Vi nærmer os... Continue Reading →
Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver... Continue Reading →
Så er vi alene igen, Fleur og jeg. I huset ved havet. Jeg lufter ud på gæsteværelset og vasker det brugte sengetøj og de håndklæder, Keeleigh lånte. Hun har efterladt en lille seddel på hovedpuden. Der står tak. Og lige det ord rammer mig i hjertekuglen, jeg bliver mør og kan mærke, at jeg er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 