Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er maj, det er tyremåned og jeg møder ham i regnvejr. Det grønne er blevet mere intenst, dråber dingler fra bladene. Græsset er vådt og mine sko er ikke vandtætte. Det er også en måde at mærke livet på. I maj. Hvor alting spirer, gror og blomstrer. Hvor foråret åbner sig fuldstændigt og rytmen... Continue Reading →
Det fine ved intuitiv skrivning er, at det er vores intention, der føres os på vej. Intentionen sætter en indre kurs, der altid stammer fra hjertet og således kan din intention rumme et ønske om åbne op for noget, som allerede findes i dig, men som du har nedtonet, gemt væk eller nærmest glemt. Din... Continue Reading →
Finolas Skriveretreat findes på et sted ude på landet, hvor kragerne er venner. Der er marker, skov og huset ligger tæt på havet. I Finolas hus kan du besøge køkkenet, hvor hun laver god mad og drikke en kop kaffe med køkkenbordet. Du kan spørge Finola til råds og få et par gode ord med... Continue Reading →
Der er stille dage, hvor solen langsomt stiger og hvor energien er rolig. Det kaldes slowflow. Du kan ikke skynde dig og opnå noget, tværtimod. I stedet kan du svøbe dig i ro. Beslutte dig for at alt kommer til dig, hvis du ikke barrikaderer dig med travlhed og kontrol. Der er dage, hvor man... Continue Reading →
Det er sidst i april, da jeg begynder at mærke det. Magien findes i mig. Det er ikke noget udenfor mig selv, det er ikke noget, jeg skal bede om og håbe på. Jeg skal forbinde mig til den. Magien. Og her lærer jeg noget nyt. Magien er subjektiv, den er dybt personlig og fungerer... Continue Reading →
Der er et blidt flow i dag. Solen skinner på frosten, frosten ligger på mark og græs. Lyset er dristigt og mine skridt lette i den kolde morgenluft. Jeg mærker det med det samme. Noget er forandret. ”Du er forandret” siger solsorten og det er ikke løgn. Jeg har bøvlet med det, jeg har kæmpet,... Continue Reading →
Det går ikke altid, som du vil. Nogle gange er der forsinkelser. Du vågner i mørket og gamle følelser banker på. Det føles som et tarveligt deja-vu. Natten er lang, søvnen er kort. Du ligger vågen og forsøger at huske. Hvad var det, du lovede dig selv? Hvad var din intention? Og hvorfor kæntrer båden... Continue Reading →
”Det handler om at huske” siger Each som er hest. Det ved hun om nogen. Hun husker de åbne vidder, vinden og solen, der rejser mod syd. Hun husker energien og mærker den. Derfor er det hende, der kommer susende ind i min sfære i dag, lyden af hove kysser mine ører. ”Huske?” ”Hvem du... Continue Reading →
”Guddommelig opgradering”, siger svanen, der er fløjet ind i min sfære. ”Tag imod.” Jeg står i solopgangen, der er frost i græsset og solsortesang. Natten var fuld af mærkelige drømme, nu står jeg her på kanten af en ny dag. Lyset er blegt, en stemme hvisker, en anden synger. Sagte musik fylder sprækken. Så vokser... Continue Reading →
Jeg møder uglen i skumringen. Hun kalder og jeg går ud. Tusmørkelys, det er ugletid, hun vil sige noget til mig. Hun sidder i egetræet, mens solen går ned. Mod syd er lyset dæmpet, mod vest rødmer himlen en sidste gang. Så overlades natten til stjernerne. ”Du er ved at lære det” siger hun anerkendende... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 