Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Elva udspørger mig, da jeg kommer tilbage til Pensionatet. Der dufter af mad fra køkkenet, Virginia er ved at forberede en kartoffelsalat og steger bacon. Hun vil tænde op i grillen senere. Det er en skøn følelse at sidde i den sidste eftermiddagssol, der danser i horisonten og giver træerne glød. Lyset spiller i blade... Continue Reading →
Flere har spurgt til mit nye skrivekursus Fortællersken Den Indre Rejse og er nysgerrige på, hvorfor det lige er, at vi vælger at bruge fortællinger til at guide os via skrivning? Og hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan... Continue Reading →
De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i... Continue Reading →
Mørket kommer tidligere nu. Stille sniger det ind over hækken og dæmper lyset i havet. Fugten vokser og skærper duftene, Jeg ser hende på en tidlig morgentur, hvor jeg i stedet for at gå til havet følger en intuitiv impuls og går op til landevejen og over mod skoven. Det er som om noget kalder... Continue Reading →
Stille bevæger hun sig videre i svagt lys. Tilliden fylder hendes hjerte. Hind dukker op på linjerne og tager mig med ind i den første del af skoven. Det er forår og skoven er lysegrøn. Lyset vælter ned mellem de nyudsprungne og hun viser mig vej ind i hjertet. Af skoven. Og i mig selv.... Continue Reading →
”Lad det finde.” Sådan sagde Will og jeg har skrevet det i min rejsedagbog. Drømmen bærer jeg som et barn i maven. Nu skal den spire og gro. Mere kan jeg ikke gøre. Det er ude af mine hænder. Det i sig selv er en frygtindgydende tanke, men jeg har fået så mange hentydninger, at... Continue Reading →
Jeg ville ønske, at jeg måtte fortælle de andre om Aoileann. Elva fortæller om sin dag hos Grace på Primrose Café og lufter livlige planer. Maize er tilfreds med byggeriet i skoven og glæder sig til sit kommende hus. Som træsigerske har hun brug for at være tæt på træerne. Hun er den første kvinde,... Continue Reading →
Senere går jeg en tur langs stranden og denne gang passerer jeg Fiadhs hus i klitterne uden at gå derop. Vi har en frokostaftale i overmorgen. Jeg vil forsøge at stilne min sult efter at finde en øjeblikke løsning og gøre som Dervla anbefalede. Min bøn er sendt af sted, nu må jeg tøjle min... Continue Reading →
Jeg bader i havet, men jeg fryser og fortryder at jeg stod op og gik herned. Der var lunt under dynen og jeg sov dårligt i nat. Det småregner, luften er kølig og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro at det var efterår. Det gør noget ved mig. Min krop er ikke færdig med... Continue Reading →
Vejret er voldsomt, lanterne gynger faretruende og varmt er det ikke. Store skyer hænger over området og mens vi dækker bord, begynder det at regne. Har Virginia virkelig tænkt sig, at vi skal sidde udenfor på terrassen? I sådan et vejr var det måske på sin plads at åbne spisestuen? Jeg bliver varm ved tanken... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 