Det er noget, jeg รธver mig pรฅ. At tillade. Helt bevidst vikler jeg mig ud af livets trรฅde og opgiver den modstand, der skaber friktion. En ting er guddommelige forsinkelser, som i virkeligheden er perfekt timing, det er bare os, som bliver utรฅlmodige og tror, at vi er glemt. Noget andet er at stรฅ i... Continue Reading →