Fuldmรฅnen flyder fornรธjet over nattehimlen og kaster sรธlvlys over huset. Trรฆerne vugger i mรฅnelyset. Sove kan jeg ikke, sรฅ jeg kravler op i vindueskarmen over min seng og sรฆtter mig med benene trukket op under mig. Vinduet stรฅr pรฅ klem, en duft af nat siver ind og fortryller min sjรฆl. Et smil glider over mine... Continue Reading →
Tรธv ikke med at skrive din sjรฆl
Du skal ikke vรฆre bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tรธv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altsรฅ tรธr lytte og skrive det, du hรธrer. Lad trรฆerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, nรฅr du forlader din sunde fornuft og begiver... Continue Reading →