Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
What do you hear?The loudness of fear?Or the whisper of love?A call from above?Deep in the soil,beneath the turmoil?The sound of your soulcalling you homeCome home Det sker næste morgen, da jeg efter morgenmad og en gåtur langs havet sætter mig i stuen og åbner min skrivebog. I samme sekund pen møder papir tegnes ordene... Continue Reading →
Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min plantefrænde... Continue Reading →
Langt de fleste kvinder, jeg møder på min vej, er historiebærere. De ved det bare ikke altid selv. Ofte er det skrivelængslen, der bringer dem min vej og en følelse af, at noget vil skrives gennem dem. En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Du leder efter din stemme. Du ved, at den er... Continue Reading →
Rhoda sover længe, Fleur og jeg går tur ved havet efter morgenmaden. Der er kaffe på kanden og jeg har dækket op ved køkkenbordet. Men da vi kommer tilbage, sover hun endnu. Tror jeg. Indtil jeg opdager, at både frakke og støvler er væk. Hun er ikke i huset. Hvor længe har hun været borte?... Continue Reading →
Da jeg vågner, er natten for længst forbi. Det er senere end ellers, Fleur er hoppet ned fra sengen og stirrer på mig. Da jeg åbner øjnene, danser hun lykkelig omkring på gulvet og inviterer til at stå op. Bedre før end siden. Dagen er i gang. Jeg strækker mig, står op og tager morgenkåben... Continue Reading →
Apropos frænder, så skal man ikke kimse af solsorten. Den tilsyneladende helt almindelige fugl, som man ofte møder i sin have eller på villaveje i provinsen. Jeg så ham ofte ved æbletræet i haven på Pensionatet, men måske er han fløjet med gennem tid og rum, for han kommer ofte til syne udenfor køkkenvinduet. Jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 