Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Eilidh kommer alene, Ailsa skal hjælpe sin mor med et haveanliggende i dag. De sætter hende af på gårdspladsen bag huset, hun stiger ud og virker forbavsende selvsikker, da hun vinker farvel og går hen til min dør og banker på. Hun bærer på en stor skuldertaske. Jeg åbner døren, Fleur springer ud og hilser... Continue Reading →
De første skridt på ny sti kan godt være lidt tunge. Det, der før beskyttede dig og samtidig holdt dig fanget, blusser op som et bål. Du er på vej ud af din komfortzone og det er helt naturligt, at den beskyttende mekanisme gør brug af sine våben. Du hører alle de gamle historier, velkendte... Continue Reading →
Ved Vintersolhverv står jeg op og tænder ild i brændeovnen. Iført en tyk trøje over natkjolen, sokker og et sjal laver jeg kaffe og forbereder mit morgenmåltid. Fleur har været ude, hun har spist og ligger nu roligt under bordet og kigger ind i ilden. Flammerne danser, en gnist antændes og ilden blusser op. Jeg... Continue Reading →
Lyset på himlen vokser. Jeg står i klitterne og spejder ud i horisonten. Bag mig er dagen stået op. Fleur løber allerede rundt i sandet og finder sine skatte. I vandkanten vender hun om. Lyserøde bølger skyller mod land. Jeg løfter mine arme og vender mine håndflader opad. I dag vil jeg være åben og... Continue Reading →
Det føles som nat, men det er morgen. December, tæt på Vintersolhverv, en sprække åbner sig på himlen mod øst. Et håb i den tidlige morgen. Jeg ligger i sengen, strækker mig og tænker på at stå op. På kaffen, den ristede bolle og skålen med blåbær. På varmen fra ilden i brændeovnen. Fleur rører... Continue Reading →
Søndag kommer solen, vi starter dagen med en gåtur langs stranden. Fleur danser omkring mig kåd af lys og luft, inspireret af tang og drivtømmer. Hun samler op og giver slip igen. Mine skridt er lette, jeg løfter ansigtet og drikker af solen og lyset. Det er flere uger siden sidst! Hjemme i huset venter... Continue Reading →
”Hun vil gerne tale med dig” erklærer Eilidh nøgtern og rækker mig sin mobiltelefon. Det kan jeg godt forstå, så jeg tager telefonen og hører en mild stemme sige: ”Mine døtre er hos dig?” ”Ja, jeg mødte dem nede på stranden. De er gået langt. Jeg har lovet at køre dem hjem, men har budt... Continue Reading →
Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, før man skriver. Det er sådan det er med intuitiv pen. Og man kan leve sit liv på samme måde. I stedet for at udtænke og kontrollere, kan man lade livet ske. Det handler om din intention. Den sætter den indre kurs. Den hjælper dig med... Continue Reading →
“Kom tidligt, gå gennem mørket og se lyset fra mit hus. Kan du dufte kaffen og de nybagte boller?” Det er tidligt, det er mørkt og jeg er på vej. Med Fleur i snor og med lyshalsbånd, selv har jeg en lommelygte for mørket er sort denne morgen. Tidligt, det føles som at vandre i... Continue Reading →
Jeg vågner ved 3-tiden, går på toilettet og er vågen. Søvnen nægter at komme tilbage. Den fløj ud i natten og bankede på et andet sted. Jeg vender og drejer mig i sengen. Fleur snorker i fodenden, hun er tung og tryg. Tanker, jeg ikke længere tænker, kommer forbi og prøver at friste mig. De... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 