Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Denne morgen tænder jeg skrivelyset, udenfor siler regnen ned. Dæmpet lys, lyd af regn og diset udsigt mod øst. Dagen er ankommet svøbt i regntøj og med paraply. Den nikker venligt til mig, mens den med langsomme skridt går forbi. Kommer du med? Dagen har gummistøvler på, håret udenfor hætten er vådt. Lyt til regnen,... Continue Reading →
Regn kommer og jeg lærer noget nyt om følelser. Det er Maeve, der i en stille stund med tekop og tanker, fortæller om hvordan hun lader følelserne flyde igennem sig. Engang strittede jeg imod, siger hun og ryster beklagende på hovedet og det blokerede energien. Hvis du ikke accepterer dine følelser, stagnerer du energien og... Continue Reading →
Vinduet står åben, aftenluften siver ind, en brise leger med gardinet. Udenfor synger solsorten en serenade til solnedgangen, lyset er rødt og orange bag træerne. Skoven griber solen, den daler med et suk. En dag er forbi, natten kan tage over. Jeg lægger mig i sengen og som altid læser jeg, inden jeg slukker lyset... Continue Reading →
Fuldmånen flyder fornøjet over nattehimlen og kaster sølvlys over huset. Træerne vugger i månelyset. Sove kan jeg ikke, så jeg kravler op i vindueskarmen over min seng og sætter mig med benene trukket op under mig. Vinduet står på klem, en duft af nat siver ind og fortryller min sjæl. Et smil glider over mine... Continue Reading →
Selvom det endnu er formiddag summer den lille by af liv. Hybensted, hvor campingpladsen ligger lige udenfor byen og hvor campisterne kommer gående ind i byen og samler sig på det hyggelige torv. I midten af torvet står et springvand med en stenfigur i midten, den forestiller en kvinde med stav. Vandet løber gennem folderne... Continue Reading →
Disen danser over markerne. Det er tidligt og mosekonen brygger. I stedet for at følge stien ind i skoven, har jeg forladt skovområdet og bevæget mig ud i det åbne landskab, hvor markerne bølger på begge sider. En let dis stiger op fra jorden og bliver til en bugtende røg hen over vejen. En skikkelse... Continue Reading →
Dagene i skovhuset bliver til uger. Maeve og jeg finder en rytme, hvor vi begge skriver og hvor vi har plads til at være os selv. Roddy er begyndt at gå ture med mig i skoven, han kigger spørgende på mig, når jeg kommer ned af trappen tidligt om morgenen for at gå tur inden... Continue Reading →
Det er tidligt, da jeg forlader huset og træder udenfor i morgenlyset. Maeves kat, som hedder Penny og er gråsort med striber, spankulerer forbi mig med løftet hale og glider gennem kattelemmen uden at værdige mig et blik. Jeg smiler uvilkårligt, vi har stadig til gode at lære hinanden at kende. Skoven åbner sig, da... Continue Reading →
Ideen kommer, mens vi sidder ved bordet bag huset. Pludselig er den der, et lille lys, en tone fra en sang. Jeg lukker øjnene for at koncentrere mig, jeg lytter og kan høre fuglene stemme i. En tråd at gribe, jeg rejser mig og Maeve nikker forstående. Jeg stryger gennem døren og op af trappen... Continue Reading →
De næste dage er langsomme, vejret er køligt, tunge skyer skygger for lyset. Jeg går ture i skoven og lærer nye stier at kende, finder landmærker og træer, jeg kan kende igen. De tre birketræer, der hilser med ranke stammer og raslende blade. Myretuen i skyggen ved granerne, spor efter rådyr, knækkede grene. Maeve stiller... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 