Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Tidligt, solen er stået op, solsorten synger. Tidligt, en fasan letter højlydt, vinden hyler i hus og træer. Vinduet knirker, en brise finder vej og lyden af sommer er markant. Jeg er igen tidlig vågen og står op for at gå tur i skoven. Roddy kommer trissende, selvfølgelig, jeg tager ham med, på med snor... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. Så sluttede en cyklus og jeg måtte bevæge mig videre. Jeg fandt mit drømmehus ved havet og i lang troede jeg, at jeg skulle blive der.... Continue Reading →
Måske husker du den dag, hvor Muireann inviterede Eidheann og Brónach til Allesteds Cirkel for at overbringe dem en besked? Måske undrede du dig over, at fortællingen sluttede så brat? For hvad skete der, da de to kvinder ankom til byen og gik ind i Muireanns kuriøse butik? En duft af kaffe kom dem i... Continue Reading →
Søen er stille og dyb. Tågen har lagt sig til rette og dækker landskabet i uigennemsigtigt gråt. Drømmen er intakt, tydelig som tågen, når den er lettet, tyk som varmen på en sommerdag. Jeg går målrettet i retning mod søen. Søen ses ofte som et symbol på dybde, ro, stilhed og alenehed. Samtidig er søen... Continue Reading →
Muireann åbner døren til sin kuriøse butik, klokken bimler og duft af bøger og magi strømmer hende i møde. Det er tidligt, hun vågnede ved daggry og lod ikke tankerne tage hende til fange. Hun stod op. Nu står hun i sit magiske rum fuld af ting og sager, hun sætter pris på og som... Continue Reading →
Det skete i de dage i begyndelsen af april, at Brónach og jeg fik en invitation som vi tog imod. Hvorfor os begge to? Og hvorfor nu? Det melder historien ikke noget om, ikke umiddelbart, men en tidlig morgen, hvor frosten lå som ædelkrystal over landskabet og solen rejste sig på himlen, fik jeg en... Continue Reading →
Vi mødes i morgenlys på stranden. Brónach er begyndt at gå regelmæssige ture, jeg har hende mistænkt for at ville støde ind i os. Fleur og mig. Helt tilfældigt. Jeg smiler ved tanken, vi søger hinanden uden forventninger, vi er i stand til at lade opstå og tune ind på en fælles kanal. I dag... Continue Reading →
”Du har nok lidt for mange regler” siger Neda forsigtigt med accent og fanger en oliven, som hun putter i munden. Hun ser på mig med brune mandeløjne, det lange sorte hår hænger løst over hendes skuldre. Vi sidder bænket i køkkenet, det er aften og Brónach har sluttet sig til os. Poppy, Neda, Brónach... Continue Reading →
What do you hear?The loudness of fear?Or the whisper of love?A call from above?Deep in the soil,beneath the turmoil?The sound of your soulcalling you homeCome home Det sker næste morgen, da jeg efter morgenmad og en gåtur langs havet sætter mig i stuen og åbner min skrivebog. I samme sekund pen møder papir tegnes ordene... Continue Reading →
Solsorten er tilbage. Jeg bliver glad og ydmyg, da jeg ser ham pusle i jorden foran køkkenvinduet. Kaffemaskinens hostelyde lyder som en forkølet sang, lyset er dæmpet, energien er dvælende i dag. Hvis du skal følge flowet, siger jeg til mig selv, så er dagen i dag en invitation til bevidst langsomhed. Men tør du... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 