Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Efter Forårsjævndøgn er energien langsom midt i østenvindens rengøring. Vinterens blade flyver fra øst til vest, kastes rundt i luften og lander på nye steder kun for at blive blæst videre igen. Man kan let lade sig forføre og blive for energisk. Det er en hårfin balance, men på magisk vis mestrer jeg den i... Continue Reading →
Kærligt kæler solen for min morgen, frost knitrer og dagen er ny. Vi har gået tur langs stranden, forårslyset er dristigere nu, himlen har valgt en lyseblå kåbe. Farven spejles i havet, der er stille i dag. Bløde bølger skyller mod land og sjælen nynner stille. Så står hun på stranden foran os, Brónach og... Continue Reading →
”En ting ad gangen” siger Brónach, da vi sidst på eftermiddagen sidder overfor hinanden i lun stue. Fleur ligger under sofabordet på det lodne tæppe, i brændeovnen danser ilden og skænker os varme. Ilden nærer og fortærer, vi har skrevet små sedler i forbindelse med vores fuldmåneseance og har givet dem til ilden. Ord er... Continue Reading →
So here I amin the morning lightunlocking my divinity throughpoetry and storieswritten intuitively Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. Men det er ikke noget, jeg har fundet på. Det har opfundet mig. Lige fra jeg var ganske lille fortalte jeg historier, jeg svævede i en sfære af fortællingens kraft. Det faldt mig naturligt.... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min plantefrænde... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
Drømmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg står i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrækning, jeg mærker forbindelsen til kroppen, trætheden og den hæse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kæmpe til det sidste, jeg fortæller hende, at hun er en gave,... Continue Reading →
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Nogen har foretaget ændringer, siden du sidst åbnede dokumentet. Nederst i højre hjørne står teksten og venter på, at jeg skal gå i panik. For hvem er nogen? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg smiler, mens solen vandrer ind over hustaget og bader klitterne i blødskarpt lys, jeg registrerer den lille uro, der... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 